onsdag den 29. februar 2012

Dennis - altså

Dennis og Black
 Black elsker at ligge lige inden for terrassedøren, så har han fuld udsyn over sin have. Når der er noget der bevæget sig derude, er han oppe på poterne og hopper - og det betyder at han vil ud.
Jeg kigger altid ud, inden jeg lukker ham ud, for han kommer ikke ud for hver en pris.
Hep, der rendte noget sort labberlignende nede i skoven (min nabos, som støder op til min baghave).
Jeg skyndte mig at snuppe fotografiapparatet....
Labbere ligner hinanden rimelig meget.
Men men men jeg synes jeg genkendte noget ved hunden i skoven, som jeg fløjtede på.
DENNIS. Han kom, og var noget frygtsom, reserveret og måske en lille smule utryg ved situationen.
Det er Dennis til højre, Black til venstre. Desværre kunne jeg ikke få fat i hans halsbånd og se hvad der står på det.
Han rendte ind i skoven.
Vi mødte Dennis på gåturen i går eftermiddags, da var han i snor.
For nogen tid siden gik Dennis inde på sin egen matrikel - med åben låge ud til den befærdede vej vi bor på. Han fløj lige i flæsket på Black - dengang.
Det er ejendommeligt, fordi for nogle år siden boede der en amerikansk boxer i samme hus som Dennis, og han var også kommet på afveje og rendte rundt inde i Blacks have.
Jeg kan kun stille spørgsmålet: hvorfor passer mennesker ikke bedre på deres hunde?
Jeg håber virkelig, at Dennis kommer hjem i god behold.
Dennis på vej væk

Velkommen forår

Åh, en skøn og vidunderlig tid vi går i møde.
Der er en duft af jeg ved ikke hvad.... var der en gang en sang, der hed (eller dele af teksten)
Her dufter af jord og forårsluft - en vindstille dag med solen der gerne vil skinne igennem det tynde skylag.
  
 Den skønne rhododendron er også springklar.
og som hvert eneste forår - er der også masser af oprydningsarbejde efter vinteren.
Piletræet har mistet en tyk gren, og den venter på ejeren skal komme og fjerne den.

tirsdag den 28. februar 2012

En flok hvalpe

af et kuld labbere. En af dem bor hos mit barn.
Billedet er fluks blevet lagt ud som baggrund på mit skrivebord.

mandag den 27. februar 2012

Ventetid

Det er lidt hyggeligt at vente hos mekanikeren på at de røde lamper bliver tjekket - og kunne sende et indlæg til bloggen.
Jeg er lidt spændt på, hvad de finder ud af der er galt.lamperne fortalte, at det var noget med servostyringen...

søndag den 26. februar 2012

Aftægten

Mit barn kan finde på at mobbe mig, bare fordi jeg "glemmer" lidt en gang imellem.
Jeg er kommet til at tænke på min egen mor, som jeg også har "mobbet" - kærlig, kreativ mobning.
Bl.a. har vi mobbet hende med "Aftægten".
På en vandretur i det sønderjyske kom vi engang til et meget smukt sted - en skrænt, der gik ned i en ådal. Der var et skilt, hvorpå der stod lidt om historien på stedet:

Der er afmærket 3 vandreruter der udgår fra P-pladsen Goliaths Hoved i Stensbæk Plantage.
Rød vandrerute – ca. 3,5 km

På turen ned over heden nord for Ballum Bjerg kan du opleve lavninger med den kødædende plante rundbladet soldug og klokkelyng, og i det høje terrænfinder du bl.a. hedelyng og volverlej (guldblomme).

På Ballum Bjerg kan du nyde den smukke udsigt over mod Enderupskov.

"Aftægten"

Den stejle skrænt du ser vest for bebyggelsen i Enderupskov kaldes "Aftægten", fordi det siges at være her egnens beboere i tidligere tider kom på aftægt. Et sagn fortæller, at gamle mennesker, der ikke længere kunne gøre gavn for føden, fik en pris tobak og en dram, hvorefter de blev skubbet ud over skrænten og ned i åen. Ved "Aftægten" findes et udsigtspunkt.

Det var barske tider i gamle Danmark.
Teksten er hentet fra nettet.

fredag den 24. februar 2012

24. februar 2012 - noget for singler

Det er skuddag i dag, og så er det "tilladt" for pigerne at være på frierfødder og fri.
Får man et afslag, skal herren betale 12 par handsker eller 12 par strømper.
Læs mere her.

Koncentration - BORGEN

Det kniber gevaldigt med koncentrationen her til formiddag.
Mine kolleger fra DRAMA er ved at optage nogle scener til BORGEN - lige her i bygningen, hvor jeg og mine andre kolleger skal arbejde.
DRAMA larmer temmelig meget.
Det er jo også M-E-G-E-T sjovt at følge med i optagelserne, så jeg må af og til hen til balkonkanten for at kigge ud over den for at se, hvad der dog sker nede på 2. sal.
DE KYSSER!!!
Nå, men vi må vente til efteråret med at se, hvad de nu har hittet på i serien.

torsdag den 23. februar 2012

I sol og blæst

og en tur til stranden. Det er godt at blive blæst igennem i toppen efter en lang arbejdsdag.


Snart er det muligt at gå med bare fødder i blødt sand.

onsdag den 22. februar 2012

Røde lamper

Jeg HADER, når jeg holder ved min arbejdsplads, starter bilen, og der er RØDE lamper der lyser.
Biler er et transportmiddel, der bare SKAL virke.
Genstart et par gange eller 4.
Stadig røde lamper.
Fiat siger, det er OK at køre til nærmeste værksted med gule lamper.
Røde lamper. Kør ingen steder.
Jeg fandt instruktionsbogen frem, og fandt frem til at de røde lysende lamper var tegn på SERVOSTYRING kaput.
I min lille Panda er der noget der hedder city styring, og det betyder dobbelt servostyring (dual drive).
Selvfølgelig slog jeg citystyringen fra, og gjorde et femte forsøg.
Ingen røde elamper... og jeg trillede hjem i adstadigt tempo.
For nogle måneder siden oplevede jeg at rattet satte sig fast et par gange, og ved sidste værkstedsbesøg bad jeg dem tjekke fænomenet. Når det nu var flere måneder siden, mente de ikke, at det var nødvendigt.
Jeg tror, at jeg snart skal besøge værkstedet...

The Descendants

For en del år siden læste jeg en bog af Else Byskov (husker ikke titlen) om:
melder der sig en negativ tanke i din tankeverden, skift den straks ud med en positiv tanke.
Hun foreslog, at den positive tanke f.eks. kunne være "sex med George Clooney" på en øde ø.

I aftes var jeg i biffen og se the Descendants - med GEORGE CLOONEY. Filmen foregår på Hawaii, og der var skønne og vidunderlige billeder fra øen. Rollen G.C. spillede fik dog ikke den positive tanke frem i min tankeverden.
Kort fortalt går filmen ud på at Elizabeth (hans kone i filmen) er kommet ud for et ulykke til havs og ligger i coma. Matt (G.C.) og Elizabeth har 2 teen-age børn, og vi følger den lille familie gennem hele forløbet.
En ganske tankevækkende film med flotte optagelser. Skal der slukkes for respiratoren eller ikke?

mandag den 20. februar 2012

En gave til mig selv

Lige om lidt bliver jeg halvrundt, og jeg læser jo rundt om i blogland, at det også er vigtigt at give sig selv gaver.
Min sidste uddannelse sluttede i 2000, og jeg kunne kalde mig økonom.
Jeg brugte uddannelsen i week-enden - privat.
For jeg havde fået den afsindige ide, at jeg vil gå ned i arbejdstid.
Det lykkedes at finde finanser på budgettet til AT HOLDE EN DAG FRI OM UGEN.
Og min chef var meget positivt stemt over for det, så fra 1. maj holder jeg fri HVER ONSDAG.
Det er min fødselsdagsgave til mig selv.
JEG GLÆDER MIG, og det er jo alletiders årstid at starte med at have 2 fredage i hver uge.

søndag den 19. februar 2012

Kommentarer

Lavendels gjorde lige opmærksom på de irriterende ulæselige ord, blogger kræver, at man skal skrive - hvis man altså vil undgå robotspam.
Jeg har haft dem her på bloggen, og har nu slået dem fra.

Ønsker

Lige om lidt fylder jeg år igen, og har inviteret til sammenkomst.
Halvrundt skal fejres. Fejres skal hvad fejres kan, er et af mine mottoer.
Som jeg har snakket dybsindigt med min svoger om, så savner jeg min svigermor til at samle svigerfamilie - udover den årllige familiedag den 5. juni.
Her i den sidste tredjedel af livet er fødselsdagsønsker sådan lidt begrænset.
Et af mine ønsker er EURO, for jeg skal til Paris til foråret. Bare det var forår lige NU.
Det er godt at kunne graduere ønskerne.
En god gammel ven spurgte til ønskerne, og han kan og har noget, jeg savner gevaldigt i min hverdag.
Min egen personlige elektriker. Vennen er nemlig elektriker, og makker med husherren.
En ældre udgave af en eltavle - residerer her på matriklen. Huset er fra 1920, og mon ikke eltavlen også er det. Sikringsgruppen til højre brokker sig ved at sikringen "springer", lige så snart det er regnvejr.
Fejlen måtte findes, og det bev den.

Synderen er lige her på billedet. Husherren gjorde sit bedste, da han satte den op. Voldsom agressiv kræfthjernesvulst til trods.
Og vennens gave til mig var at finde fejlen, og vi blev enige om, at en ny udendørslampe med sensor er tiltrængt, HVIS altså jeg gerne vil have lys i indkørslen, der tænder, når noget bevæger sig der.

Familien Gregersen

I gar var jeg en tur på biblioteket, jeg skulle låne nogle flere bøger og film.
Jeg fandt en film der hedder Familien Gregersen.
I januar læste jeg Christian Kampmanns serie netop om Familien Gregersen. Bøgerne hedder
Visse hensyn, Faste forhold, Rene linjer, Andre måder.
De fortæller familiens historie fra 1954-75.
Filmen fulgte fint bøgernes handling, selvom den ikke havde "det hele" med.

fredag den 17. februar 2012

På "værtshus"


En af mine nære kolleger synes vi skulle gå ud at fejre, at han har været hos os i 4 måneder.
Tæt på min arbejdsplads ligger KONG KAFFE, og torsdag og fredag har de tilbud på ½ LITER fadøl til 20 kr. Det lyder som et eventyr. Det var det ikke.
Kong Kaffe ligger lige midt imellem ITU og Københavns Uni.
Og lige på den anden side af kanalen ligger Tietgenkollegiet.
Så det er jo et eldorado for de unge studerende med en cafe med priser de kan betale.
Og vi kolleger tilbragte et par hyggelige timer hvor vi snakkede privat - det er der ikke vildt meget tid til i den travle hverdag.

Tabt kørekort

Da jeg kom hjem fra arbejde i går, var der en besked på min telefonsvarer.
Beskeden var, at de havde fundet mit kørekort. Gud, tænkte jeg, har jeg tabt det? og skulle selvfølgelig straks se efter om jeg havde det. Det havde jeg selvfølgelig ikke.
Jeg kunne ikke rigtig høre, hvad personen sagde om, hvor det var fundet.
Så jeg måtte "rekonstruere" min rute onsdag eftermiddag.
Jeg havde tabt det hos bageren i Boholte.
Bageren har ringet igen her til morgen, bare lige for at sikre sig, at jeg havde hørt har indtalte svar.
Jeg er så imponeret over så flot en service.
Jeg vil gætte på, at mit barn nu vil mobbe mig ekstra meget og sige noget om en snor om halsen...
Det kunne også være, jeg skulle overveje at få kørekortet lavet om til et af de små fikse - i Dankort størrelse, for min pung er for lille til det "store" kørekort.

torsdag den 16. februar 2012

Navne og lidt statistik

Inspireret af Bentes blog måtte jeg ind og søge på mit eget navn i Danmarks Statistik.
Der er 2473, der hedder det samme som mig.
Jeg går med overvejelser om at slette mit efternavn og bruge mit mellemnavn som efternavn.
Gør jeg det, vil jeg være den eneste i Danmark, der hedder det.
Det er vist kun ren dovenskab, der afholder mig fra at slette mit nuværende efternavn, for mit mellemnavn VED jeg skal staves, hver gang jeg siger det og det skal skrives ned. Og det gider jeg bare ikke.
Der er 107 i Danmark, der har det som efternavn - jeg kunne blive nr. 108.
Der er 45268 der hedder Kirsten, og navnet er #2 på top-20 navnelisten i befolkningen.
Det mest populære pigenavn er Anne.

Der er også en beregner....
Jeg har lige læst en bog af John Nehm, der hedder "Dagen og vejen". Handlingen foregår i 1918-19 på landet her i Danmark. På det tidspunkt - ifølge forfatteren - fik en daglejer 3,20 kr. om dagen. Svarende til 2012 kr. er det 94,84 kr.
Det er der vist ikke mange, der vil arbejde for i dag!!

onsdag den 15. februar 2012

Dagens foto - svømmende hund

Hvor billedet stammer fra, ved jeg ikke. Jeg har fået det fra min nevø....
Der gik lige lidt tid med at fokusere på billedet, før det gik op for mig, at det er en labber.
Det siges, at labberen elsker vand, og den har ovenikøbet svømmehud imellem tæerne.
Black er ingen vandhund - han synes kun om at soppe!!
Mens han var under uddannelse til jagthund, nægtede han pure at gå i åen efter byttet. Tidligere ejer, Jes, kunne selv hente sit bytte.

tirsdag den 14. februar 2012

Føj for en stank

Black måtte til dyrlægen i går.
Han har problemer med selv at tømme sine kirtler - lige der under halen.
Jeg opdager, at der er noget galt, når han får bare pletter på halen eller på kroppen - tæt på halen.
Dyrlægen har åben for almindelig konsultation mandag mellem 16 og 17. Vi ankom kl. 16.15 og kl. 17.35 kom vi til.
Black ventede sammen med mig i venteværelset, og han var så flink, og ikke spor utidig eller "led af ADHD". Dygtig hund. Jeg lærer tålmodighed.
En meget stor hund - en Newfoundlænder - kom ind med sin ejer, og ejeren kom ud uden hund. Det tog sin tid...
Black fik tømt sine kirtler - føj hvor det stank - fik en indsprøjtning, og penicillin med hjem, for der går jo betændelse i skidtet.
Dyrlægen fortalte, at der er nogle hunde, der skal have hjælp til at få tømt deres kirtler hver 2-3 uge, og her vælger man altså at operere.
Jeg er helst fri for at Black skal opereres....

mandag den 13. februar 2012

Den dejligste morgen

Den dejligste morgen: morgentur ved 7-tiden med hunden og det var begyndt at lysne,
SÅ JEG BEHØVEDE IKKE AT HAVE REFLEKSVESTEN PÅ.
Det er så vidunderligt at de lysere tider er på vej igen.

søndag den 12. februar 2012

Orden

Det kan ikke betale sig at putte nogle bundter garn i en vaskepose og putte det i vaskemaskinen.
Det kan godt betale sig at bruge et kvarters tid på at rulle det op i bundter og binde det fast.
Det lykkedes! at få viklet garnet ud af "ragnarok" til 4 nydelige nøgler garn, så nu kan jeg komme videre med projekt hvid bluse.

lørdag den 11. februar 2012

At blive væk

En god lang gåtur er godt for krop og sjæl - og hund.
Skønt rimelig mildt vintervejr - og vindstille - begav vi os afsted.
Jeg havde indstillet mig på en tur på 5-6 km.
Jeg tror vi har gået 9-10 km, for min retningssans er elendig. Jeg troede vi gik nordpå.
Det viste sig at vi gik vestpå - ad stier jeg ikke har været på tidligere.
Jeg har kort i min telefon, og det havde jeg jo glemt alt om, for der var meget kønt at se på.
Så det er en træt hund, jeg har.
Efter hjemkomsten har jeg dømt doven lørdag - og sidder og lytter til lydbog.



fredag den 10. februar 2012

Hov

Det kan IKKE betale sig at glemme en pande med olie på komfuret.
Bare fordi det lige var sjovt og givende at
LEGE MED BLACK.
Gid min mor var i live og lavede mad til mig.
Tænk en luksus bare at kunne sætte sig til middagsbordet.

torsdag den 9. februar 2012

Et godt fif

Jeg har nogle stearinlys i høje glas og når de er ved at nå bunden af glasset, er det vanskeligt at komme derned med en tændstik.
En spaghetti er et godt fif til at få tændt lyset.



onsdag den 8. februar 2012

No hot water

For et par dage siden mistede jeg det varme vand.
I dag har smeden været her hele dagen UDEN at kunne finde årsagen til det manglende vand.
Mit ellers udemærkde abonnement hos gasfyrservicefirmaet siger, at det er en sag for en VVS.
Smeden har den gode og faste overbevisning om, at der sidder en frostprop på varmtvandstrengen, fordi jeg bruger mindre varmt vand end koldt vand.
Mystisk er det i hver fald.
Det sætter livet lidt i perspektiv.
Jeg HAR VAND i hanerne - det er bare koldt.
Og jeg har tappet et par kander fulde, dersom det kolde også skulle gå i strejke.
Black kan under ingen omstændigheder undvære vand. Jeg kan godt - for jeg kan da drikke det fra flaske.
Bade?
I mange år i min ungdom og tidlige voksenliv levede jeg lykkeligt uden bademuligheder. Etagevask er og var helt OK.
Måske sidder der en frostprop på varmtvandstrengen - UNDER gulvet. Der er hul ned til "under gulvet" og jeg har haft varme på.
Søndag skulle det sætte ind med varmegrader, så jeg venter til en gang i næste uge med at bestille en VVS til at komme og se på sagerne.
Det er nu et BEHAGELIGT  gode med varmt vand.

Og alt det bøvl gør at jeg BARE HAR LYST TIL AT KONTAKTE EN EJENDOMSMÆGLER OG SÆTTE MATRIKLEN TIL SALG!!!

Kvinde kend din bil

Engang for mange år siden udbød FOF et kursus med det navn.
Jeg melde mig straks, og kurset blev aflyst, for der var ikke nok tilmeldte.
En bil er et transportmiddel, der bare SKAL virke.
Jeg har læst instruktionsbogen til min Panda grundigt, og jeg tjekker jævnligt olien.
Så er det vist også det kendskab jeg har til biler...
Lige for tiden er der en gul lampe, der lyser. Det er ikke noget farligt.
Jeg kan bare ikke ha lamper der lyser.
Heldigvis for værksteder, og jeg har et godt værksted, der yder en fantastisk service.
Så nu har jeg bestilt tid til et ekstra tjek.
Jeg aner heller ikke hvordan man måler hvor meget batteri der er tilbage, så det blir også lige tjekket.
Kender du din bil?

tirsdag den 7. februar 2012

Et ubehageligt gode

er lige præcis hvad det er at blive mammografiscreenet.
Det er jeg blevet her i eftermiddag og om 2-10 dage får jeg skriftligt svar.
Sygeplejersken pegede på en brun dims over det ene bryst og sagde:
Det er en viskomsknop!
Jeg sender en pæn tak til region Sjælland for at invitere mig til screeningen.

mandag den 6. februar 2012

Sommerferie

ih og åh, det er så dejligt at tænke på sommerferie på denne tid af året.
Jeg skal til Rømø til sommer - i en uge, og som jeg dog glæder mig.
Jeg tror, at jeg kender hver plet på danmarkskortet, fordi jeg igennem mange år har kørt Danmark tyndt sammen med min ægtefælle i autocamperen.
Jeg har ingen autocamper mere, og jeg må nok indrømme at jeg savner den af og til.
Vi har også været på Rømø, og det lykkedes aldrig for mig at få mit livs kærlighed til at blive nogle dage (eller overnatninger, som det jo hedder i campistlivet) på øen Rømø.
Så til sommer tager jeg da bare til RØMØ i en hel uge - i sommerhus.

Sommer.
Det er grønne træer, det bare tæer, det er fuglesang, det er lyse nætter, det er, det er -
den bedste årstid efter foråret.
Når det er forår, skal jeg bare til Paris en hel uge.

Lørdag dumpede et brev ind i min postkasse fra Brigitte i Schweiz. Hendes bedste årstid er VINTER. Jeg har så svært ved at fatte det - vinter!?
Forskellighed og mangfoldighed.
Heldigvis for Brigitte bor hun i en bjergrig egn i Schweiz, fyldt med sne.

søndag den 5. februar 2012

Af banen!!!

Det er bare med at komme "af banen", når der kommer sådan en her. Huh, hvor er den stor.
Chaufføren vinkede lystigt til mig, bare fordi jeg stod og fotograferede.
Black og jeg nåede lige at smide poterne ind på egen matrikel...

fredag den 3. februar 2012

Bare fotos

Et nærbillede af en stub på en strand

En flok sten i strandkanten

torsdag den 2. februar 2012

Min søsters børn - alene hjemme

En tur i biffen en sen eftermiddag - sammen med børn.
Det er en oplevelse i sig selv.
Filmen er underholdende, og scenen med Peter Mygind på vej i en container ned ad vejen - biografen bølgede af latter.
En frisk film med veloplagte skuespillere
Jeg er begejstret.
Billeder lånt fra Køge bios hjemmeside.

For dumt

I går eftermiddags var jeg ude at købe en masse varer.
De skal jo bæres indenfor....
Nøglerne bliver sat i låsen, og der bliver de siddende, for jeg skulle ind med varerne og Black skulle ud for at hilse på.
I morges skulle jeg køre min bil indenfor lågen, og ledte som en gal efter nøglerne. De har ellers sin ganske bestemt plads.
Ups....de sad stadig i låsen UDVENDIGT.
Heldigvis var der jo ikke sket noget...

onsdag den 1. februar 2012

To gode venner

Black og Lucky er meget gode venner.
De er meget gode til at lystre kommandoen: SIT - med det samme!
Der plejer jo at være godbidder i vente.
Ikke denne gang.
De sad så pænt og kiggede op på mig, mens jeg fotograferede dem. De var "fotomo-hunde".
Bagefter "fri" - var det ligesom de kiggede forundret: skal vi ikke have en godbid?