fredag den 30. april 2010

En anlagt sø

På vej fra Hampen ud til Vesterhavet ligger denne temmelig nye anlagte sø. Der var lavet nogle nye veje og en stor rundkørsel, og der havde tidligere ligget skov, som jo har måttet vige pladsen for vejnettet. Der er ganske smukt og det bliver da endnu bedre, når vandplanterne dukker op.

I omegnen af Køge ligger der også en sø, som naturen selv har anlagt for - jeg tror - omkring 20 år siden. Beboerne i den nærliggende store bebyggelse stod på skøjter der om vinteren. Kommunen og beboerne kæmpede en brav kamp for at holde vandet fra marken, men overgav den til sidst til naturen. Det er en naturperle nu. Jeg tager nogle billeder, når jeg kommer forbi.








Black på camping

En opmærksom hund. Tjah, nu bor vi her. Hytterne ser jo meget pæne ud - på afstand.

Felix på camping

En hund, der nyder campinglivet.




Lillebæltsbroen

Det her er Lillebæltsbroen - den nye! Det tror jeg den vil hedde "den nye" resten af dens levetid.

Tjah, udsigten til det jyske er altså bedre i virkeligheden


Aftensmaden

Jeg var meget heldig, for jeg skulle overhovedet ikke tænke på mad. Min datter var kok.
Ren forkælelse. Her er der gang i aftensmaden den første dag. Uhm som det smagte.
Til venstre i billedet står en enkelt pose med garn :-)

torsdag den 29. april 2010

Jylland

Se lige vindmøllerne ude i havet. Jeg er imponeret over, hvordan de kan få dem anbragt og stå fast.
Black og jeg havde et pitstop mere lige på den anden side af Fyn - vi var i Jylland igen. Det føltes skønt og meget ferieagtigt. Det er 3½ år siden, jeg sidst har været der.
Vi plejede at være i Jylland 3-4 gange om året.
Min GPS var gået i udu. Heldigvis havde jeg et godt gammelt kort i handskerummet, så det var nemt at finde Hampen, hvor jeg havde bestilt en campinghytte.
Jeg var der et godt stykke tid inden jeg kunne få udleveret en nøgle, men pyt. Min datter og svigersøn var på campingferie det samme sted, så jeg var ikke hus-løs.
Min datter og jeg havde aftalt, at vi ville til Ikast og Herning - for vi skulle shoppe garn og stof.
Som sagt, så gjort.
Impaz er meget fristende, og jeg kunne overhovedet ikke styre mit store behov (!) for garn. Jeg købte garn til 8-9 bluser eller hvad det nu bliver til i løbet af sommeren og næste vinter. Stofindkøbet var mere behersket - stof til en badekåbe og en tunika.

Black på bagsædet, mens datteren min og jeg fartede rundt i det midtjyske.
Jeg fik udleveret nøglen til min hytte.
Da jeg kom ind i den, blev jeg lidt overrasket over standarden. Der var bl.a. hul i gulvet, og en af briksene lignede noget der var løgn, så beskidt og plettet var betrækket.
Dynerne havde også lidt mistænkelige farver.
Jeg havde heldigvis taget min egen sovepose og hovedpude med.
Men hytten var kun et sted jeg skulle sove.
Nøglen til hytten er magen til den, jeg har til min egen bryggersdør. Men jeg skulle bare vende nøglen den anden vej end jeg gør hjemme. Tænk, da jeg kom hjem, vendte jeg min egen nøgle som den til hytten. Det tog flere dage inden jeg ikke gjort det mere.
Prisen for hytten er sådan cirka det samme som et hotelværelse! Og der er ovenikøbet toilet og morgenmad med i prisen.
Men jeg havde et formål med turen, og det var at sige godt og grundigt farvel til campinglivet.
Det lykkedes.

Pit-stop

Motorvejen over Fyns land er lang og kedelig. I tidligere tider sov jeg altid på passagersædet hele vejen over Fyn - både ud og hjem. Black og jeg gjorde stop for at drikke vand og en kop kaffe - ved en af første parkeringspladser langs motorvejen.

Black skulle ud at snuse og div. andet.

Der lå en høj bag borde og bænke, og der måtte vi op. Se lige en udsigt.

Så er Fyn værd at besøge - noget bedre end motorvejen.

Der bliver luftet mange hunde på højen, der var en smal sti på toppen. Black skulle snuse til hvert et græsstrå - næsten.

På vej

Jeg skulle en tur til Jylland - bo i campinghytte i 3 dage.Storebæltsbroen er et fantastisk bygningsværk. Jeg har altid være betaget af broer. På et tidspunkt samlede jeg såmænd postkort med broer fra den ganske verden. Jeg har altid synes, at det var ærgerligt, at det er forbudt at stoppe op på broen og køre ned for at se nærmere på fyrtårnet - lige der midt i Storebælt.


Gassen

Endelig er det lykkes at få samlet min nye gasbrænder. Der skal gode fingerkræfter til at få trykket regulatoren ned over studsen på gasflasken. Jeg har fået øvelsen nu.
Jeg har også fået øvelsen i at brænde ukrudt af i flisegangene. Nemt og behageligt, for jeg kan stå i oprejst stilling i stedet for at ligge på knæ eller sidde på hug.

Computerfri

De sidste par dage har jeg holdt pause fra computeren. Bare for at teste hvordan det er.
Men det har nu givet sig selv lidt naturligt, for jeg har været udenfor hele dagen og om aftenen er jeg drattet omkuld - for træt af al den friske luft til at tænde for computeren.
Jeg har NYDT det skønne vejr i fulde drag.

søndag den 25. april 2010

Klip-klip

Det meste af dagen har jeg klippet - i stof.
Ny badekåbe, 2 tunikaer og 2 lange tørklæder til puslingen min, 2 fleece trøjer til mig selv.
Og riet i lange baner -toppen til min venindes patchworktæppe er riet op bagstykket. Så skal det
kun quiltes :)
Det var det sidste sykursus i denne sæson, og jeg har meldt mig til næste sæson.
Resten af dagen har jeg bare siddet ude i haven på havebænken og strikket.
Åh, hvor har det været godt for trætte ben - køreturen hjem fra Jylland i går på ca. 3 timer trætter bentøjet.

lørdag den 24. april 2010

Hjemme igen

Ude godt - hjemme bedst.
Det ordsprog kan jeg tilslutte mig.
Jeg har været 3 dage i det jyske. Det har været en kanon tur.
Mere kommer senere her på kanalen.
Næste uge byder på mere ferie. SKØNT.

onsdag den 21. april 2010

Fred i sjælen

er det så nemt at få, når der ligger en masse ubrugte ferie foran en.
Jeg skal først på arbejde igen den 3. maj.
Ih, hvor må det gerne vare længe.
Og jeg skal IKKE ud at flyve.

Sommerdæk

Nu er det sommer. Og den blir god.
Jeg har lige fået skiftet vinterdækkene ud med sommerdækkene.
Vinterdækkene er nu altså blødere at køre på - sommerdækkene, det er ligesom at køre på noget der ligner sten!
De var bagud - de gode folk, der skifter dæk for mig.
Heldigvis ligger butikken kun et stenkast fra lystbådehavnen, så Black og jeg fik en rigtig god lang gåtur.
Godt jeg havde vanter i lommerne, for vinden er kold!
Black var med inde i butikken, mens vi ventede på, at bilen skulle blive færdig.
Han er ret fredelig, og kigger rundt på alt. Det bedste var dog vinduerne, der går helt ned til jorden, så er det jo muligt at følge med i alt hvad der foregår udenfor.
Ha en herlig onsdag.

En frokosttur

En tur i frokostpausen med fotoapparatet i lommen og op af lommen resulterede i disse billeder.





tirsdag den 20. april 2010

Tulipan

Årets første tulipan - den blev fotograferet sidste torsdag. Det er tidligt i min have :)

søndag den 18. april 2010

Mere gas

Det lykkedes mig at få læst brugsanvisningen til mit nye gasanlæg!!
Det lykkedes også at blive arrig og hidsig, for jeg kunne bare ikke få møtrikkerne til at tage fat.
Heldigvis har jeg en dygtig nabo, som hjalp i nødens stund.
Han brummede over det "franske" ... - hvem kunne dog også vide, at møtrikkerne skulle skrues den modsatte vej af hvad møtrikker plejer at skulle.
Jeg har også fået samlet vognen til at køre gasflasken på.
Tilbage er bare at sætte regulatoren på gasflasken.
Det vil bare den bare ikke.
Så jeg venter et par dage, så får jeg besøg af min søde svigersøn. Han kan.

lørdag den 17. april 2010

Gas

Nu skulle det være!
Jeg har investeret i en gasbrænder, for jeg har mange meter flisegange og en lang indkørsel, og når der ligger fliser skal der ikke være ukrudt og græs imellem her hos mig.
Og jeg synes, det er lidt besværligt at sidde på hug og fjerne det. Eller koge 100 liter vand. Jeg er ikke den store tilhænger af round-up.
Så gassen vandt! Jeg har nemlig en 11-kg fyldt gasflaske på lager fra de glade campingdage.
Nu skal jeg bare have pakket gasbrænderen ud, LÆST brugsanvisning osv og så kan ukrudtet godt krympe sig.
Hav en herlig lørdag.

fredag den 16. april 2010

Strandet

Jeg skulle have gæster i morgen, men de er strandet i Malaga pga lukkede lufthavne.
De er dog ganske godt tilfreds med det luksushotel de er indlogeret på i Malaga City.

Engang midt i 80'erne var vi en flok på 24, der var på Ibiza sammen for at fejre nogle runde fødselsdage.
Da vi skulle hjem, måtte vi vente 12 timer i Ibiza lufthavn - og den er kedelig, skulle jeg hilse og sige. Airbussen vi skulle flyve med var gået kaput og stod stadig i Kastrup.
12 timer er lang tid, når det er nat og der intet er man kan foretage sig.

torsdag den 15. april 2010

Tandstikkere

Jeg er sart på et punkt.
Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor der skal stå tandstikkere på borde - i kantiner, på restauranter og mange andre steder.
Jeg synes, at tandstikkere skal stå på toiletterne.

onsdag den 14. april 2010

Brevet

der ventede på posthuset, viste sig at være en pakke.
Den indeholdt teposer, som en penneveninde i Vejle har samlet til mig.
Jeg laver kort af poserne. Der var mindst 500, så nu har jeg rigeligt til de næste par år.

Ventetid

I går lå der en lille seddel i min postkasse fra postvæsenet: post til afhentning - på posthuset.

Der ligger et brev og venter på mig. Jeg bliver altid så frygtelig nysgerrig, når jeg får sådan en seddel. Jeg kan først hente den fra i dag. Tænk jeg skal vente helt til kl. 10 før jeg kan få udløst min nysgerrighed.

Ventetid hører ikke til mine bedste venner.

Udsigten

Udsigt fra min nye plads på jobbet.
Jeg kan sidde ned og åbne døren ud til det fri.

tirsdag den 13. april 2010

CDere

Jeg gider ikke rigtig høre radio på vej fra og til arbejde for tiden, så jeg tog et par CDere med.

Den første jeg satte i, troede jeg var lidt stille musik - Relax af og med Anne Linnet.

Næ nej, det var en med panfløjte og JULEMUSIK.

Jeg gætter på, at jeg da vist skal til at rydde op i mine CDere.

Hav en skøn dag.

søndag den 11. april 2010

Strik-in

hos Britt, der havde lavet denne skønne kage. Hun kaldte den en amerikansk lagkage. En ordentlig kaloriebombe. Britts skønne sommerbluse.

Forstykke til en af mine egne ufoer.
En anden af mine ufo'er.
Malenes trøje. Den har den skønneste grønne farve. Den (farven altså) er noget forvrænget på billedet.

Skønt barnevognstæppe til Mettes barnebarn, der stadig ligger i mors mave.


Jeg fotograferede også Mariannes sommerbluse, men billedet er ikke gået i kassen.

Tak for en skøn eftermiddag hos Britt.

Christian

Jeg er omgivet meget af børn for tiden.
Det passer mig ganske godt. Dette er lille Christian, 7 måneder gammel. Han er så sød, glad og lattermild.




Stranden

Det er bare om at nyde stranden - for en hund - inden alle badegæsterne indtager den. Det er nemlig lige om lidt det er sommer.





Gulspurven

Den lille fugl overlevede ikke sit møde med ruden.
Uha, jeg skal ud at flytte den, og det er en STOR grænse jeg skal overskride.
Den positive side - den er nemmere at tage fat i end en død rotte.

Min værste skræk

Der er helt stille udenfor og indenfor.
Lige pludselig lyder der et brag: en fugl er fløjet imod et af vinduerne på min terrasse - inde på terrassen.
Den landede på hyndeboksen. Jeg kan se den herfra, hvor jeg sidder inde i køkkenet. Jeg ved ikke om den er død, eller den bare lige skal komme til sig selv.
Jeg kan bare ikke ha det!

Ved et andet af vinduespartierne er der en plantekasse, og der er mellemrum mellem kassen og vinduerne. Mindst en gang hvert forår er der en flyvefærdig fugleunge, der får forvildet sig derned, og den kan ikke selv komme op, så jeg SKAL hjælpe den. Uh, jeg er så bange for at skade den!!

lørdag den 10. april 2010

Birk

Birketræer er hvide, disse to synes meget mere hvide end normalt. De mangler den brune kontrast, måske fordi de står tæt på stranden?




fredag den 9. april 2010

??????

Hva' er'et nu det hedder?
Hvorfor bruger mange mennesker det udtryk - lige midt i en anden sætning?
Så kan jeg bedre lide ... øh!!
Eller hvad med at starte en sætning med JAMEN??

Bornholm


Vil du til Bornholm?

Så ligger færgen lige her.

I havnen i Køge.

Flyttedag

Det er store flyttedag på mit arbejde i dag. Det er altså smart at der er hjul under reolerne (og stolene), så vi har kunnet flytte det hele selv.

Det er gået let og smertefrit, selvom vi var ca. 100, der skulle have ny plads.

Det er ca 3½ år siden min gamle afdeling flyttede ind i det nye fine byggeri. Og siden sommeren 2006 har jeg flyttet 6 gange.
Denne plads jeg har nu er den skønneste, for jeg har vinduesudsigt til 3 sider - ud over kanalen.
Hav en god fredag og week-end.

torsdag den 8. april 2010

Camping

Næppe er påskeferien overstået, før jeg skulle have placeret de sidste feriedage - udover den ferie uge jeg allerede har planlagt i slutningen af måneden.
Jeg fik en skøn ide - og der var ikke langt fra tanke til handling.
Jeg har bestilt en campinghytte i det jyske et par nætter.
Jeg glæder mig helt vildt meget.
Den sidste campingtur var også i hytte for 3 år siden, og den sidste lange campingferie var i sommeren 2006.
Jeg skal gense Vesterhavet.

mandag den 5. april 2010

Kenzo


Kenzo er bare en kær kat. Hun er lidt gammel, og nu er hun blevet døv. Men hun klarer sig fint.





Black

Black var med til påskefrokosten i Gilleleje, for vi skulle overnatte.
Han elsker at opholde sig under bordet, og stak hovedet ud en gang imellem. Hans hovede er lige mellem de to borde.
En gang imellem blev efter frokosten til permanent ophold, for han fik guf.
Ungerne legede også hule under bordet - sammen med Black.
Skønt at være hund

Børn

Min påskeferie var præget meget af små børn. Det passer mig fint.
Den yngste var 1 og den ældste i denne flok var 5. De var ret aktive.

Påsken bød på et par påskefrokoster, Uhm, dejlig mad og skønt selskab. Et herligt frugtfad til osten

Dyb koncentration, mens lillebror sov.

En utrolig smuk buket.

Lillebror på 3 år havde medbragt en pruttepude. Han grinte, så han boblede, når han fik os til at sætte os på den og den sagde PRUUUUTTT.

Knold

Skønne brudeslør har jeg lagt - 3 styks.
Og plantet 3 nye hindbær.
Ih, hvor det snart er sommer.





Påsken

går på hæld.
IH, hvor har den været SKØN. Fuld af gode oplevelser, med mange børn, hund, kat og fantastisk selskab og skøn mad.
En lille smule tid til havearbejde har der også været, og tid til eftertanke.
Joh, der er meget at være glad og taknemlig for.
I morgen er det atter arbejdsdag, og den kommende uge byder på en stor flytning for mine kolleger og mig. Sammenbragte børn flytter sammen. Det bliver godt.
Nyd de sidste timer af påskeferien, og er du så lykkelig stillet, at du også har ferie efter påske, så nyd den alt hvad du kan.

søndag den 4. april 2010

Skomagerdrenge

Jeg HADER at køre bil i heftigt regnvejr - cats and dogs eller det gode gamle danske udtryk det regner skomagerdrenge.
Når vejbanerne så ovenikøbet er sorte som natten, og de hvide striber er umulige at se. bliver jeg noget nær arrig.
Sådan et vejr har jeg lige kørt hjem i, og så føler jeg at 50 km er lige så langt som at køre til verdens ende.

torsdag den 1. april 2010

Tingest

Denne tingest kaldes en garnholder. Den er ganske smart - bare spolen op på holderen, og den glider let og besværet.
Der er 500 gram på denne spole, farven hedder surf og er fra Holst garn.
Jeg er ved at strikke plisse fra Hanne Falkenberg.
Garnholderen er en gave fra min datter.

Nyt byggeri

i Køge bymidte er ved at se dagens lys. Og der bygges helt ud til å-kanten. Hvorfor dog det??+