Rask

Jeg har været til genoptræning i dag - for sidste gang. Jeg er frigivet - 8½ uge efter operation.
Fyssen var tydelig imponeret, det var ikke meget genoptræning jeg fik på plejehjemmet, kun målt vinkler og anvisninger på øvelser.
Hun var meget tilfreds med mit arbejde.
Det er jeg sandelig også selv, det er jo min hånd og jeg skal leve med den resten af mit liv, så selvfølgelig - og i mit tilfælde er det en selvfølge - har jeg arbejdet ihærdigt med at den skal blive 100% funktionsdygtig igen.
Lige nu er den 80%, de resterende procenter kommer ved almindeligt brug.
Jeg må gerne bære mere end 2 kilo nu, og skal prøve mig frem med "alt det andet".
Og jeg kan vride en klud igen.
Højre hånd havde et tryk på 24 kilo og venstre på 16 kilo. Det er 2 kilo mere end ved sidste besøg.
Eneste gene jeg synes jeg har, er, at huden er ekstrem følsom, og jeg kan ikke have tekstiler på håndledet. Det er jo ganske naturligt, for det er ny hud og nerveender, der skal nå hinanden og danne nye fimrehår. Så jeg skal bare fortsætte med at massere huden - også pga at jeg ikke skal danne arvæv, der kan hæmme bevægelser i håndleddet.

Jeg har også været hos lægen i dag - med mit elendige højre ben, kramper og balance. For en uge siden kom jeg i tanke om, hvad der var galt. D-vitamin mangel. Ganske rigtigt, sagde lægen. Han studerede også de mange blodprøver, der blev taget ude på sygehuset i oktober, og alle tal ser meget flotte ud.
Kramperne er forsvundet, balancen er vendt tilbage og jeg kan løfte benet ind i min bil uden hjælp fra hånden igen.
Jeg har ganske enkelt glemt at tage D-vitaminpillerne.
Men det kunne jo godt være, at det knald mit hoved fik derned i Italien, havde haft virkning et eller andet sted i kroppen. Det har det så ikke - lægerne på sygehuset havde også konstateret det.
Jeg undskyldte pænt til lægen, at jeg havde spildt hans tid.
Mit sidste besøg i lægehuset var i december 2014!!!