onsdag den 17. maj 2017

Flov? og fortabelse

En tur på genbrugspladsen med de sidste sten fra mine stier i dag.
Min røde quilt synger på sidste vers hvad syningen angår.
Jeg skulle bruge quiltetråd, for jeg har besluttet mig for maskinquiltning.
Så et besøg i patchworkbutikken her i byen var nødvendigt.
Jeg var en anelse flov, for jeg har havearbejdstøj på, når jeg kører til genbrugspladsen.
Den flovhed gik dog hurtigt over, og jeg fik min quiltetråd.
Spurgte pænt om jeg lige måtte gå rundt og kigge/snuse.
Da jeg købte stoffet til min røde quilt for 5 år siden, var udvalget noget mindre end det er i dag.
Jeg fortabte mig totalt og fuldstændigt.
Så "vågnede" jeg og kiggede på specifikke farver.
Næste år bliver min datter 50, min svigersøn det samme lige et par dage ind i 2019, og midt i mellem de to dage har de sølvbryllup.
Hvad giver man mennesker, der har alt?
Selvfølgelig en quilt til hver.
Og det må så dække alle 3 begivenheder.
De ved det godt, for de skal selv vælge farver.

Jeg elsker Little Sue Bonnet som er på billedet herunder.
De to billeder er fra patchworkbutikkens udstillingsvinduer.


3 kommentarer:

  1. Er den gode patchworkbutik blevet endnu bedre? Det er nok et par år siden, jeg var der sidst.
    Tillykke med datter og svigersøn ... selv om der er længe til endnu. Pyha - jeg følte mig gammel, da C blev 40, og nu har du en datter, der bliver 50. Hvordan føles det? Udover dejligt? ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, meget størreudvalg i stof - der var mange mange flere røde (og også slle de andre farver) end da jeg købte.
      Puha man kan købe sig ganske fattig. Men skønt bare at få lov til bare at gå og kigge.
      Jeg kan slet ikke forholde mig til barnet blir 50, synes lige jeg selv er blevet det 😉

      Slet
  2. Ærgerligt med den lange kommentar - øv.
    Det er skønne ting de har i den butik.

    SvarSlet