fredag den 23. februar 2018

Skimmelsvamp

De gode skimmelsvamp folk gjorde et godt og hurtigt arbejde.
Der er nu renset for skimmelsvamp i loftet, og der er taget prøve, der sendes til et laboratorie.
Hvis den viser, at der stadig er svamp, skal processen gentages.
Jeg bød dem velkommen i det kolde køkken, og det fik en af dem til at udbryde, hvorfor er der ikke sat vintermåtter op?
Det kunne jeg jo ikke svare på, men han kørte fluks til trælasten og købte vintermåtter.
De har også sat en affugter op, som skal virke en, to eller tre uger.jeg håber på een uge, for den larmer som en kraftig støvsuger.
Jeg må vist flygte ud i det virkelige liv.
Eller skrue ekstra op for musikken, så det kan overdøve affugteren.
Der skulle meget gerne blive varmere i køkkenet, så jeg kan opholde mig derude igen. Det er jo mit foretrukne sted at være.

2 kommentarer:

  1. Under alle omstændigheder lader det til, at du nu kan se en ende på al balladen ... men du burde give en lille opsang til den klump, der glemte at sætte vintermåtter op! Selv om det selvfølgelig ikke hjælper dig nu, men det hjælper altid at få lidt luft, ikke sandt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har et link fra forsikringen til sagen, og der kommer en bemærkning fra mig 😏
      Ja, altid godt at få luft 😊

      Slet