Første søndag i juni er der en god tradition i min svigerfamilie.
Juleaften henlagt til juni, og sådan har det været i over 20 år.
Vi mødes et eller andet godt sted ude i naturen - medbringende mad og drikke.
Søndag bød på regn, regn og atter regn.
Der var en hulens masse afbud - pga regnen og andre undskyldninger.
Men vi var da 8, der troppede op.
Jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange vi er i familien, men det er tæt på 40, og der er 3 nye på vej i løbet af sommeren.
Det var ganske hyggeligt, og snarrådige Mette vidste, der lå et forladt stråtækt hus længere nede ad vejen, og det er til for offentligheden.
Så der kørte vi hen, dækkede bordene med de tæpper vi ellers skulle have siddet på i græsset.
Jeg havde taget gummistøvler med - fornuftigt nok.
Da vi skulle køre hjem, ville jeg skifte til sandaler igen.
MEN jeg kunne ikke få mine gummistøvler af, og støvleknægten lå derhjemme.
Jeg brød simpelhen sammen af latter, for min svigersøn hev og sled, og min niece holdt om mig bagfra, mens jeg selv gjorde alt hvad jeg kunne for at holde mig fast.
Dagen efter sendte Mette billeder til mig af sceneriet, og da fortsatte latteren.
Morale og note til en selv: husk strømper i gummistøvlerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar