onsdag den 1. marts 2017

Forår - og en steg

Min slåmaskine er opmagasineret hos plæneklipperservice, og jeg får den leveret i morgen - og så har den fået service.
Nu er det forår.
Det kan jo kun glæde.
Vinteren har sin egen charme.
Forår og sommer er lige mine sæsoner.
I dag skal jeg lave mad i og til gæsterne i cafeen i det grønne hus, og har snittet og stegt det hele formiddagen. Det var en nødvendighed, for vi har kun 1½ time fra vi ankommer til maden skal serveres. Jeg har også købt ind til noget quinoasalat.
Min salig mand lavede mad, og han "brokkede" (læs: konstaterede) sig over, at maden til mig krævede meget tilberedning - og tilhørende opvask.
Han fik da ikke ret!!
Var han her i dag, ville jeg give ham ret.
Jeg har lavet en "steg" - eller hvad det nu hedder, når det udelukkende er grønsager.
Den består af selleri, champignon, porrer, nødder og diverse tilsætninger (mel, krydderier mv). Det hele skulle rives, steges på pande og blandes.
Det er jo i pæne mængder til ca. 40 portioner.
Der står 2 pæne fyldte bageforme med stegen - klar til at blive stegt, og mit køkken ligner jeg ved ikke hvad.
Menuen kommer lidt senere....
Skal lige se hvad de to andre har fundet på - de skulle bage kage og brød.

4 kommentarer:

  1. Du må da gerne linke til en opskrift, hvis du har en :-) jeg har en svigersøn, som er delvis vegetar, og jeg har svært ved at finde på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, jeg henter af og til inspiration hos Piskeriset på eventyr og hos Vanløseblues. Klid-moster har også gode opskrifter.
      Jeg kan lægge opskriften her på min blog på stegen.

      Slet
  2. River du den slags i hånden? Jeg kunne ikke leve uden min foodprocessor, som klarer det hele i en håndevending - grønsagslasagne er parat på ingen tid, hvor det før tog en evighed at snitte eller rive så mange grønsager :-)

    SvarSlet
  3. Ellen, nej så blev jeg jo aldrig færdig. Jeg har investeret i grønsagsdelen til min store køkkenmaskine, så det tager ingen tid. Jeg har også foodprocessor, men der kan jo ikke være så meget i skålen som i den store skål til køkkenmaskinen. Og det var virkelig store mængder i dag.

    SvarSlet