onsdag den 25. januar 2017

En postkasse

IH altså, hvor blev jeg glad, da jeg så at den stedlige postkasse er sat op igen.
Den bliver fjernet hvert år før nytår, og plejer at komme op en af de kommende hverdag.
Men ikke i år.
Jeg var henne at studere søjlen den hænger på - og så at beslagene også var fjernet.
Jeg har gættet på, at den ikke ville komme op igen, fordi der har været hærværk i solcenteret, der ligger 2 meter væk.
Den er kommet op igen i dag.
Og glad er jeg.
For det har været noget bøvlet at HUSKE at få brevene med til Køge by, når jeg skulle derind.
Ja, jeg skriver mange breve - de fleste af dem håndskrevne.
Til pennevenner fra nær og fjern.
Tihi, tænk at være glad for en postkasse.

6 kommentarer:

  1. Hanne, du kan træne din håndskrift til at blive pæn igen, det kræver bare en masse skriveri.
    Jeg har altid elsket at skrive i hånden.
    Må nok indrømme, at det sker jeg bruger PCen når jeg skal skrive meget lange breve.

    SvarSlet
  2. det dag også rart den er kommet op... gad vide om vores er... har ikke savnet den endnu, men har savnet "bytte bog" kassen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er smart med bytte-bog kassen - har hørt om konceptet før.

      Slet
    2. det genialt, må indrømme jeg til tider låner bøger... der kan jo stå en spænende bog og jeg ikke har taget en med når jeg går med hunden. Elsker også bytte-bog reoler på caféer.

      Slet
  3. Hvor er det hyggeligt at høre om dine pennevenner. Dem havde jeg mange af som ung, både i Danmark og udlandet. Desværre er min evne til at sætte mig ned og få tankerne over på papir aftaget skræmmende meget, så jeg får ikke holdt fast i dem, der prøver at holde fast i mig. Det er hyggeligt med et rigtigt brev. Mail/sms/messenger er bare ikke det samme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg elsker at høre om dagliglivet i andre dele af verdenen, så pennevenner er en god oplevelse. Jeg har ikke så mange nu som jeg havde tidligere.
      Ja, det er skønt med et rigtigt brev.

      Slet