onsdag den 11. januar 2017

Arbejdsdag

Det har været arbejdsdag i dag.
Min indsats hjemmefra var at bage.
Jeg synes ikke mine hjemmebagte kager har været så gode den sidste tid.
Men jeg fandt en opskrift i en lille bagebog, og den var GOD.
En helt almindelig chokoladekage med en masse mandler i - og et par gulerødder.
De gulerødder gør altså noget godt for en kage.

Det grønne hus blev lukket af politikerne den 31. december 2016, og der var underligt tomt uden de sædvanlige medarbejdere. Kontorerne var ikke tømt helt. Det bliver de vel.
Foreløbig er det kun de foreninger, der hele tiden har haft til huse, der må fortsætte med at bruge huset.
Der var efterladt store mængder af sukker, mel, bagepulver, krydderier, salt og en hel masse andet.
Og vi i min forening skal bare bruge løs af det hele.

Jeg var så letsindig at love at bage en kage til en event, der bliver holdt i Køge Bio og Det Grønne Hus i starten af februar. Det er mange af de politiske partier i byrådet, der vil invitere til en biftur for at se I MORGEN - en film om miljøet i morgen, og efterfølgende kaffe og kage.
Os der bager, gør det som enkeltpersoner - og ikke i den økologiske forenings navn.
Tænker jeg også skal se filmen. Elsker jo at gå i biffen.

Støjniveauet var højt i cafeen i dag, og dem der skulle have materialer med hjem til at bage af, skulle selvfølgelig stå midt i køkkenet. De blev pænt bedt om at forføje sig, så vi kunne passe vores arbejde.
Nu er jeg slidt og træt - sofaen kalder.

1 kommentar:

  1. Besparelser - ganske simpelt. Og de grønne opgaver kan varetages af en anden afdeling i kommunen.

    SvarSlet