fredag den 20. januar 2017

Bali

Bali - historien om et stykke stof mm.
For mange, mange år siden fik jeg et stykke stof af Grethe, som havde fået det batikfarvet specielt til mig på Bali.
Hun kendte min svaghed for den koboltblå farve.
For lige så mange år siden som mange, mange år siden døde hendes mand, Aage.
For at komme igennem sin sorg skrev hun en bog (som dog aldrig blev udgivet).
Jeg var korrekturlæser på hendes bog.
Den var hjertegribende, for hele hendes sorg kom ud igennem ordene.
Grethe har altid holdt meget af at rejse.
Hun og hendes Aage havde den store sorg, at de ikke kunne få børn, så de rejste alt det de kunne.
Da hun var blevet enke, og igennem den svære sorg, som senere bliver savn, rejste hun ud i verdenen.
Og bl.a. til Bali, hvor hun fik lavet dette smukke stykke stof til mig - som tak for at jeg korrekturlæste hendes bog.
Efter Bali var Grethe en tur til Australien - som backpacker, dog med ophold på hoteller i stedet for vandrehjem - i et halvt års tid.
Hun er ved at nærme sig de 80, så nu rejser hun kun 4 gange om året - og ganske fast 2 x et par måneder ned til varmen.
Og jeg sidder her og skriver og drømmer om en tur til New Zealand.

Så er det om at blive nærværende.
Stoffet.
Det skal bruges NU.
Jeg har af og til brugt det som dug, da jeg havde borde der passede til det.
Det måler 1 m x 2 m.
Jeg tænker, at det skal forvandles til 4 store sofapuder - og er der rester i overskud, nogle dækkeservietter. Alt sammen i et smukt patchworkmønster.

2 kommentarer:

  1. Se, DET kan jeg lide at læse: "Hun er ved at nærme sig de 80, så nu rejser hun kun 4 gange om året" - der er håb forude - sådan ville jeg gerne kunne sige, når jeg nærmer mig de 80.
    Og det er et skønt stykke stof!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, ja, det er skønt at læse. Min svoger er også tæt på de 80, og ham og svigerinden er også på mange rejser hvert år. Sidste år var de på deres sidste lange rejse - sagde de. Jeg tror så ikke rigtig på dem, de elsker også at rejse.

      Slet