lørdag den 17. juni 2017

En perfekt dag

Jeg elsker følelsen af perfekte dage.
Jeg har været til den sidste operaforestilling i denne sæson. Vi så Rosenkavaleren af Richard Strauss. Drama på højt plan og med vidunderlige sangere.
Transmitteret fra Metropolitan i New York.
5 timer varede forestillingen, og det var ikke et minut for længe.
Vi er blevet enige om at tage en sæson mere.
Der er 10 forestillinger, og jeg vil se dem alle sammen.
Hvis veninden og hendes veninde kun vil se 5, ser jeg bare resten selv her i Køges nye biograf.
Bagefter gik vi over i Tivoli og ind i Grøften og fik en kartoffelmad, en fadøl og en stor kop kaffe.
Et par timer i godt selskab går alt for hurtigt, men jeg skulle hjem i ordentlig tid, for jeg skal gøre klar til udflugt.

fredag den 16. juni 2017

5 års og 500 timers arbejde FÆRDIG

Det er 5 år siden jeg købte materiale til denne røde quilt.
Mit barn boede i sit barndomshjem på det tidspunkt og var genfødt, og jeg var ikke donor anden gang.
Det var jeg kun første gang.
Selvfølgelig skulle quilten være rød.
Rød står for kærlighedens farve.
Se lige min flotte nye buskrose bagved.
Endelig en fri stolpe en rose kan gro op ad.
Tidligere havde vi en meget imponerende buskrose - også mørkerød - min Finn og mig havde fået af min mor. Den led en stille død efter 30 år.
Bregnerne i baggrunden har en imponerende højde igen i år. De er næsten på højde med mig og jeg er 168 cm (øh måske sunket en smule med alderen).

Rundt omkring i blogland er det ret populært at vise mange billeder, når en quilt er færdig.
Jeg nøjes med lidt mindre.
Den inderste lukkekant er rester af stoffet.
Der er mere stof tilbage, og det skal bruges til crazy-patchwork og omdannes til grill-gryde-vanter-lapper.

Tæppet  i sin fulde størrelse - 140 x 200 cm

Og en enkelt detalje af en af blomsterne.
Det har taget ca. 500 timer at sy tæppet. Det er håndsyet - over pap.
Det er ikke til at se quiltningen, for jeg har maskinsyet den i sømrummene - bare for at holde lagene sammen. Jeg er ikke så vild med quiltede tæpper, men det hører sig til, for at holde lagene sammen.
Jeg var stolt over resultatet og glad for at kunne afslutte projektet.
Og så kom quilten i vaskemaskinen, for så mange års arbejde giver støv på materialet.
Det blev lagt ud på terrassebordet til tørring.
OG
solen nåede ikke derind på det tidspunkt af dagen.
Næste dag ændrede tilfredsheden sig til UTILFREDSHED.
Inden jeg gjorde noget som helst ved stof og mellemfoer, blev alt vasket, for det er dødkedeligt at bruge så mange timer på et projekt, og det så kryber i vask.

Se lige forskellen på det løse stof og det syede.
Det syede er FALMET.
Jeg blev godt nok godt gammeldags pissesur og dødærgerlig.
Med de priser der er på patchworkstof (alle materialer beløber sig til 1700 kr. i 2012 priser) burde det være farveægte.
Jeg har dog en plan for tæppet.


Hacker?

I går fik jeg en advarsel på min telefon - der var nogen der forsøgte at logge ind på min Facebookkonto.
Der var også vist et kort - og det var vist nok i Syd Korea.
Jeg skyndte mig selvfølgelig at logge ud af al ting, og oprette nyt password og koder og hvad der ellers var nødvendigt.
Tøhø - det var altså mig selv.
Jeg har en PCer i stuen - til afspilning af musik.
Jeg har en PCer i køkkenet - til dagligdags brug.
Jeg har en PCer på min førstesal - når jeg skal printe og når jeg opholder mig deroppe og skal bruge nettet.
Det er ikke ret tit jeg bruger førstesals PCen, og det var den der var hackeren.
Nå, jeg tror på, at det er sundt for de små grå med lidt forandring på password siden.
Tihi - min førstesal, det kunne være sjovt om den lå i Syd Korea, så fik jeg lang vej, når jeg skulle sy eller i seng.

tirsdag den 13. juni 2017

Bornholm

Jeg har aldrig i mit lange liv været på Bornholm. Jeg og min Finn har været overalt i Danmark - også de fleste små øer - da vi var autocampister. Og man kan nå ganske langt omkring på 3 ugers ferie.
Det lykkedes mig aldrig at overtale min Finn til at tage til Bornholm.
Nu skal jeg til Bornholm.
Vi er jo så heldige, at der afgår en færge her fra Køge - lige over til Rønne.
Den sejler om natten.
Og færgelejet ligger ca. 2 km fra min matrikel. Og hotellet jeg skal bo på ligger 23 km fra Rønne.
Så jeg vil lige om lidt bestille en færgebillet til min bil og mig, for jeg skal altså rundt på hele øen og se det hele.
Jeg kunne jo også tage min cykel med. Men min ferie er i starten af september, og det kan jo være blandet vejr, så jeg foretrækker min bil.
Det er atter en yogaferie, og vi skal bo på Jantzens hotel i Gudhjem.
Den danske dame, der ejer det franske hus vi boede i i St. Raphael, kommer også med.
Vi får hele hotellet for os selv, og vi skal selv lave mad - efter en vagtplan. Det skal blive skønt at lave mad i et professionelt køkken.
Jeg ved ikke hvor mange vi bliver.
Jeg har i dag været til denne sæsons sidste yogaundervisning, men yogaen er kommet igen for at blive. Med de ben jeg er i besiddelse af, er det yderst vigtigt at gøre venepumpeøvelser flere gange om dagen, så dagens yoga (ca 30 minutter) indeholder selvfølgelig de gode øvelser for venepumpen.
Det er jo også vigtigt, at musklerne i benene holdes smidige - for benmuskler bliver stive af at gå meget, har jeg hørt og selv erfaret.
Og nu vil jeg sætte en vaskemaskine i gang - fyldt med min røde quilt, som er færdig. Til tiden, som jeg lovede mig selv.

søndag den 11. juni 2017

Æggekage

Ejendommeligt som en smag eller en duft kan sende een ned ad memory lane.
Æggekage har altid været en af mine favoritter.
Jeg lavede en æggekage i går, af rigelig æg - med purløg, sennep, løg, agurk og tomat - serveret på rugbrød. Og uden bacon.
Det er mere end et år siden, jeg sidst lavede en æggekage.
For Black havde sit exit i april sidste år, og jeg har ikke lavet retten siden.
Vi to plejede at dele en æggekage.
Så det at lave æggekage er jo et skridt på vejen til at komme sig over sin sorg over en god ven har sagt farvel til livet.
Uhm, det var sommermad hjemme i Vanløse, når min mor lavede æggekage til os - og dengang blev stegeflæsket lagt ned i æggekagen.
Senere hen da jeg var blevet ikke-fanatisk vegetar (læs: spiste stadig bacon og flæskesvær) var det en fryd at komme hjem fra arbejde og mit livs kærlighed havde lavet æggekage - med bacon.
Min Finn lavede mad - vegemad til mig og "sovs, kartofler og en slags kød" til sig selv.
Og han lavede alt det jeg bad ham om, selvom han "brokkede" sig over al det opvask, det giver med den slags mad jeg spiser.
Selv enkefruer og deres hunde skal have noget at spise, så da enkestanden indtrådte her, var der jo kun et at gøre - besøge køkkenet og finde ud af et eller andet.
De gode gamle dyder blev fundet frem. Jeg havde jo selv oplært og opfordret min søde husbond til at være chefkok, og han elskede det. Til stor glæde for mig, der overhovedet ikke gad lave mad.
I dag - i pensionistlivet - er madlavning blevet en passion.
Jeg har været på besøg hos chefkokken fra min franske yogaferie i dag. For hendes mand har en gård syd for byen her - med gårdbutik, og udelukkende økologiske varer. Der blev købt stort ind.
For jeg skal lave mad i min økologiske forening på onsdag, og vi skal have linsedeller, ris og tomatsauce med salat. Lækkert brød og en skøn kage.
Og jeg skal en uge til Costa Brava i Spanien med min papnevø.

fredag den 9. juni 2017

Jeg venter i spænding

Jeg har en aftale med min papnevø om at vi skal rejse sammen i juli - til et eller andet sted i verden, for han trænger i den grad til ferie - fra alle sine studier.
Han har lige ringet om jeg skal noget fra den 15. JUNI og en uges tid frem, for han har endelig fået sine datoer for sine to sidste eksamener denne termin, og der var lige plads til en uges ferie.
Vi fandt frem til nogle mulige datoer - med behørig hensyn til mine aftaler og hans eksamener.
Han leder og bestemmer hvor vi skal hen.
Så jeg venter bare i spænding, og kufferten er hurtigt pakket.

torsdag den 8. juni 2017

Muren mellem Mexico og USA - og velkomsttæppe

En af mine amerikanske pennevenner har sendt mig et link om et velkomsttæppe til immigranter.

Den foreslåede mur mellem USA og Mexico er 1,989 miles lang.
Tænk, hvis disse miles blev omsat til garn - det blev til adskillige kilometer - og dette garn kan bruges til velkomsttæpper til immigranter.
Der bliver opfordret til at lave tæpper. 40 x 40 tommer. Hurtigt regnet er det samme størrelse, som de tæpper jeg strikker til børnene ude i verdenen.
Byd dem velkommen i stedet for - trusler osv.
Damn, at portoen udenlands på op til et kilo er næsten det samme som jeg får udbetalt i folkepension pr. måned. (Ja ja, overdrivelse fremme forståelsen).

Godt initiativ.
 Læs mere her

tirsdag den 6. juni 2017

Sammenbrud - af latter

Første søndag i juni er der en god tradition i min svigerfamilie.
Juleaften henlagt til juni, og sådan har det været i over 20 år.
Vi mødes et eller andet godt sted ude i naturen - medbringende mad og drikke.
Søndag bød på regn, regn og atter regn.
Der var en hulens masse afbud - pga regnen og andre undskyldninger.
Men vi var da 8, der troppede op.
Jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange vi er i familien, men det er tæt på 40, og der er 3 nye på vej i løbet af sommeren.
Det var ganske hyggeligt, og snarrådige Mette vidste, der lå et forladt stråtækt hus længere nede ad vejen, og det er til for offentligheden.
Så der kørte vi hen, dækkede bordene med de tæpper vi ellers skulle have siddet på i græsset.

Jeg havde taget gummistøvler med - fornuftigt nok.
Da vi skulle køre hjem, ville jeg skifte til sandaler igen.
MEN jeg kunne ikke få mine gummistøvler af, og støvleknægten lå derhjemme.
Jeg brød simpelhen sammen af latter, for min svigersøn hev og sled, og min niece holdt om mig bagfra, mens jeg selv gjorde alt hvad jeg kunne for at holde mig fast.
Dagen efter sendte Mette billeder til mig af sceneriet, og da fortsatte latteren.
Morale og note til en selv: husk strømper i gummistøvlerne.

mandag den 5. juni 2017

Brændt af

Jeg føler mig virkelig "brændt af" for tiden.
Der er noget med tallet 3.
3 ting brændt af her.
Først min svigersøns mosdræber.
Så min power bank.
Og i går min server.
Den første er erstattet med en ny.
Nummer to kan også let erstattes.
Nummer 3 - det er meget, meget værre, for det er min back-up på adskillige ting.
Min søde svigersøn spurgte mig i går, hvad jeg dog gør ved tingene...
Ikke ret meget - det sker helt af sig selv.
Tror jeg.
Tihi, min mor sagde ret ofte - du skal ikke tro, du skal vide.
Så jeg må jo i gang med at analysere det jeg tror, så jeg kan ændre det til viden!! Om muligt.


lørdag den 3. juni 2017

Ansigter


Torvedag i Køge i dag og det var en speciel dag, for hele torvet var belagt med rigtigt (rulle)græs
Børnene spillede fodbold, og folk havde taget tæpper med og holdt picnic.
Jeg skulle bare ind for at købe friske ærter og en basilikum.
De friske ærter.... 35 kr. for ½ kilo var altså lige i overkanten.
Jeg fik min basilikum.
Der var næsten ikke til at komme frem, og at finde en ledig og lovlig plads til min cykel var fuldstændig umuligt. Jeg parkerede "bare" foran en butik.
Da jeg havde rundet torvet og alle boderne, gik jeg hen til min yndlingscafe og bestilte kaffen.
Lidt senere kom der en lille familie og spurgte om der var ledigt ved mit bord. Der var godt fyldt op i den udendørs servering.
Ja da, jeg er jo kun mig.
Jeg kan godt lide at betragte andre mennesker, og to af den lille familie havde nogle skønne ansigter - de udstrålede en sjælden ro og harmoni.
Lidt senere fik jeg en SMS fra en ven om jeg var på torvet nu.
Så vi mødtes lidt senere foran den gamle bif, fik en stor kram og en skøn snak.
Samme ven er utrolig blid og har samme ro og harmoni i sit ansøgt -
på trods af eller netop på grund af tidligere
depression og angst
også kaldet PTSD
(tidligere udsending med det danske forsvar).
Vel hjemme i haven igen var det tid til at dræbe mosset.
Jeg brændte jo min svigersøns mosdræber af og har købt en ny.
Det tog sin tid og quinde at samle skidtet.
Den kørte en halv time, med store bunker til følge.
Så ville den heller ikke mere.
Gad vist hvad jeg dog gør forkert?
Nu får den lov til at hvile sig til i morgen, og så må jeg jo se om den vil starte.
Maskinen er ret varm.
Jeg krydser virkelig fingre for, at den vil fungere igen.
Alle bunkerne er samlet sammen og kørt til kompost i min baghave.


torsdag den 1. juni 2017

Tak for denne gang.

Tak for denne gang:
Når det første tal ændrer sig i min alder, har jeg erfaring for, at der sker "noget".
Ændring af vaner, hobbies, oprydning her og der osv osv.
I den måned jeg blev pensioneret fra mit gode arbejde, meldte jeg mig ind i LOOP - et fitnesscenter.
Og har været ganske flittig bruger. af centeret.
I dag har jeg meldt mig ud.
Og takket stort for et godt program.
Nye toner på klaveret eller kontrabassen. Jeg spiller ingen af delene - jeg lytter kun til skøn musik.

Nye motionsformer bliver yogaen og vandring.
Min kære ven, Black, sagde farvel til dette liv for et års tid siden, og jeg tror nok, jeg faldt hen i en smule melankoli og hans exit, for jeg blev jo helt alene på matriklen. Og motivationen til at gå de daglige 3 ture svævede op i det blå.
Med det resultat, at min kedelige åreforkalkning blomstrede.
Og der er jo kun et at gøre mod åreforkalkning - og det er helt min egen skyld og mine gener, for jeg har jo været ryger, og det kan give den slags kedelige indsnævring af blodårerne, og så arv fra min mor - og det er at gå og gå.
Så det gør jeg.

Inspiration.
På min yogaferie blev jeg ganske inspireret af kokken, som er gift med en økologisk landmand, der leverer til min økologiske forening i det grønne hus.
Jeg er lidt modstander af præfabrikerede madvarer, jeg vil helst have de friske varer - og gerne lokale.
Vi fik de skønneste linsedeller på ferien. Så jeg har været ude for at købe vegansk "fars-mix" i dag (det er fremstillet af forskellige bønner). Der skal æg i, og under en samtale med mit barn, som primært er veganer, faldt snakken på æg. Da jeg alligevel skulle ind til byen for at købe "fars-mixen", forhørte jeg mig om de havde noget æg-erstatning. Jep, det havde de, så jeg fik en pakke med hjem, og til den slags mad som min datter og jeg spiser, er æg-erstatningen så meget bedre end rigtige æg.

Jeg var lidt vågen i nat, og når jeg er det, sker det at jeg tænder for TVet.
Der kørte et program med Annemad. Hun lavede en eller anden salat, der blev toppet med en masse basilikum. Hun nævnte, at egentlig behøver man ikke bruge salatblade i en salat, men kan da bare bruge den grønne top fra krydderurterne - specielt her i foråret. Så salaten til aftenens mad består af couscous, en masse friskplukkede, finthakkede krydderurter overhældt med en skøn olie - og toppet med sesamfrø og grønne asparges.
Desserten bliver kirsebær og kiwi.

OPAM 2017

Det er ret morsomt at hold tal på, hvad jeg fremstiller i løbet af en måned - bare fordi jeg deltager i OPAM 2017 (one project a month), som to australske damer har taget initiativ til engang for mange år siden.
Jeg solgte jo to hæklede tæpper til en af nørklerne hos Røde Kors for 500 kr. og har købt stof til nederdele til børnene.
Der blev 35 nederdele.
De er allesammen færdige nu, og det har været samlebåndsarbejde og en smule kedeligt. Det der har holdt gejsten oppe, har været børnene, der trænger til nyt tøj.

Maj måneds færdige projekter
1 hue (RK)
2 bluser (RK)
3 syede patchworktæpper (RK)
3 hæklede tæpper med bagbeklædning (RK)
9 poser til babyudstyr (RK)
26 nederdele (RK)
5 karklude til min niece
49 projekter i alt

Både garn- og stoflager er reduceret en del.

onsdag den 31. maj 2017

Cykel

En af dagene i min skønne ferie i det sydfranske skulle det øvrige selskab ud på en vandretur i rask tempo og op og ned.
Jeg meldte fra - velvidende at jeg ville være et ganske forsinkende led i kæden for kvikke unge (læs: yngre) mennesker.
De drog glade afsted med madpakker, vandresko og badedragter.
Jeg hyggede mig ganske gevaldigt - i skyggen - på matriklen, indtil Jean Paul og havemanden havde forladt den.
Så snuppede jeg en cykel og kørte mod byen.
50 meter.
For jeg skulle holde mig i sikker afstand fra den kørende franske trafik, som overhovedet ikke respekterer cyklister.
Pr automatik trådte jeg bagud på cyklen - altså forsøgte at bremse.
MEN
cyklen havde ingen pedalbremser  - kun håndbremser.
jeg steg stille og roligt af cyklen, da jeg endelig fik den bremset
og
gik hjem med den.
Efter en kaffepause
tog jeg benene på nakken og
gik ned til byen 
og hjem og OP igen.
Vi var alle sammen hjemme samtidig, og så var det tid til fortælling om dagens oplevelser.


tirsdag den 30. maj 2017

Grasse - parfumens hovedstad på denne planet

Nogle af mine medkursister vidste lige præcis, at byen Grasse er denne planets parfume hovedstad.
Vi var tre, der lige havde lyst til at tage til den hovedstad, nu vi var i området.
Så vi startede den til vores rådighed lille C1, og kørte afsted. 

Vi kom lige ind til byen og lige om det første hjørne lå den første parfumefabrik.
Vi var med på en rundvisning - på engelsk - og det var ganske interessante informationer, der ramte vores ører.

Da rundvisningen var slut, kom vi ind i deres SHOP, hvor en værre gang salgsgas startede. Og man kan absolut kun købe tingene i den shop.
Det handlede åbenbart bare om at sælge.
Vi købte absolut intet, selvom der var en enkelt god duft - til/for mig.
Et par hundrede meter nede af samme gade lå endnu en parfumefabrik.
Deres priser lå i et lidt billigere prisleje.
Jeg forelskede mig i 3 bitte små sæber formet som citroner.
De ville egne sig ganske godt til at ligge på mit bidet, som jeg aldrig bruger og det derfor af og til har en duft af kloak.
Hen til kassen for at betale. Næ, jeg skulle have en nota af en af damerne bag en af skrankerne for salg. OK. Hen til damen. Som spurgte om jeg skulle med på deres rundvisning. Ja, det tænker jeg at jeg skal. Nå, så beholder jeg sæberne her til du har været på rundvisning.
Os 3 - vi blev da bare enige om, at de kunne beholde deres rundvisning (vi havde jo været på een, og så stor forskel er der vist ikke på parfumefremstilling) og varer i fred og ro.
Jeg fandt et stykke citronsæbe i en butik i St Raphael, der sælger Provence ting.
Hvor jeg fandt et par coatede duge til mit spisebord i køkkenet og nogle små skåle.
Min yogalærer købte en hel del, som kom med hjem i min kuffert, for hun har kun håndbagage med.
Det samme havde vores kok, og nogle af hendes ting kom også over i min kuffert.
Kufferten må veje max 20 kilo. Min vejede 20,6 kg - men jeg kom dog ikke til at betale overvægt.


søndag den 28. maj 2017

Mere ferie - 2

Udflugt til et skønt område (over mod Italien), hvor der var god mulighed for at træne benmusklerne.
En gåtur op ad en - for mig - ret stejl bjergsti. Desværre måtte jeg vende om på halvvejen, for åreforkalkningen rørte lidt for meget på sig. Benene syrede fuldstændig til. 
Mens jeg ventede på det øvrige selskab, satte jeg mig til at tegne - borgen (eller hvad det nu var) på det øverste billede, og øvede mig lidt på perspektiv på det jeg så lige foran mig, da jeg sad der på bænken.


Det var altså på den her strand jeg gled på klipperne.
En flot hudafskrabning. Heldigvis havde vi to sygeplejersker med, som sørgede for mit sår blev flot renset. 
Det er "mit" hus, der har denne flotte bourgainvillea på endevæggen.
Gætter på den er ca. 6 meter høj.
Og foran den står et par citronfrugter.

En del af den skønne udendørsterrasse - hvor vi også dyrkede yoga et par gange om dagen.
Kig ind til køkkenet - et lækkert fransk landkøkken.
Alle måltider blev indtaget ude i det fri

under den overdækkede terrasse.

Et bitte kig ud til svømmepølen.


Min yogalærer i den stillling, der kaldes duen.
Jep, jeg kan det samme.
Det strammer en del rundt omkring i kroppen, så er det bare at bruge sin vejrtrækning og give efter i udåndingen.

lørdag den 27. maj 2017

Ferien slut

Min yogalærer
En skøn og vidunderlig og fantastisk ferie er slut.
Jeg kunne godt blive i det sydfranske i mange uger endnu.
Alt godt får en ende - også min ferie.

Vi lettede anker en tidlig morgen for en uges tid siden, og solen var ved at stå op over Øresund.

Et lille kig ned til de fantastiske alper - der var kun få skyer. Skyerne er figurerne med de bløde former - bjergtinderne er sandelig belagt med sne.

En meget smuk plante. Kæmpe humlebier kravlede ind i det hvide af blomsten og bakkede ud.
Det så ret morsomt ud.
Udsigten fra "min" terrasse.
Vi var 7 i alt (incl. min yogalærer og kokken), der drog til St. Raphael i det sydfranske.
En dansk dame og hendes mand, som bor ved Århus - når de altså er i det danske - ejer et skønt sted et par kilometer uden for byen.
Til huset hører et "anneks" som indeholder 2 lejligheder (til 5 personer).
De kan lejes for rimelige priser.
Ved siden af os boede et dansk par, som var bosat i Plauen i sydtyskland.
De var kommet i St. Raphael i 12 år.
Plauen ligger i det gamle østtyskland, og der er meget grønt.
Omkring byen ligger 700 - ja syvhundrede - småbyer med grün i bynavnet, så der må være meget grønt.
De fik besøg af deres søn og svigerdatter, som bor i Stockholm. De var fløjet til München og lejet en fed BMW med tøjtag.
Vores naboer kørte også i en fed BMW.
Tihi, vi andre nøjedes med en C1er.
Skønt at der var en bil til rådighed - og 4 cykler.
Mere senere.

søndag den 21. maj 2017

Nytårsfortsætter og det sydfranske

Livet er skønt her ved den franske riviera.
En lille klatretur opad i dag - men jeg måtte gi op op og gå ned igen. Åreforkalkningen rørte på sig. Øv.
Så satte jeg mig bare til at tegne og nød vejret og livet OG Middelhavet. Jeg elsker det.
Suk og så skvattede jeg på stranden og fik et flot sår. Så mit nytårsforsæt holdt næsten 5 måneder; ingen sår på benene.
28 grader og fuld sol - så skønt og lækkert,

fredag den 19. maj 2017

Haven lige nu

Maj er simpelthen den smukkeste måned i haven.
Min stolthed - endelig en klematis i fuldt flor - og i yndlingsfarven lyserød.

Det bagerste røde træ er et paradisæbletræ. Det er gammelt og 8-10 meter højt.
Når blomsterne springer helt ud, er de også lyserøde.

Et lillebitte æbletræ nede bagerst. Og rhododendronbedet er så smukt.
Heldigvis er perioden for dets blomstring lang.
Den hvide først, så den lyserøde, så den røde og til sidst den lilla.

Jeg kan ikke huske hvad denne hedder, men smuk er den - og kæmpestor.
Det kunne være den skal beskæres en smule, når den er afblomstret.


Lidt forfald i al sin egen skønhed.
De sidste to dage har jeg slået græs, og det har været en barsk affære.
Jeg kan godt mærke, at min græsplæne er blevet større - har jo ønsket mig en pensionistvenlig have.
Ku være jeg sku købe en havetraktor?
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst slog græsset, for jeg har jo haft travlt med at angribe mosset.
Jeg har brugt FIRE effektive timer på det græs.
Og har tænkt om jeg skulle sætte opsamleren på eller bare lade græsset falde ud af lemmen bagi slåmaskinen.
Jeg valgte det sidste og har så revet det sammen.
Det var faktisk ret nemt.
Jeg ville bare have slået hele plænen, for jeg skal pakke lige om lidt og ud at flyve.
Til det sydfranske.


3 ting

Absolut sidste og uigenkaldeligt besøg i Køge Bio i går - den lukker og slukker den 21. maj.
Vi så 3 ting med Birgitte Hjort Sørensen og Nikolaj Coster-Waldou.
Den handler om at han skal være hovedvidne i en retssag, og scenen er sat i et hotelværelse.
Den var jævnt kedelig.
Nordisk Film åbner ny bif her i byen - 6 sale med 950 sæder - den 25. maj. I den nye bydel. Det skal nok blive spændende.
Så bliver der flere film at vælge imellem.
Skønt, når man nu er biograffan.
Køge Bio har ikke villet ofre ny dankort terminal, når nu de skulle lukke og slukke. Den er oldgammel, den de har - den burde på museum (så hurtig går udviklingen jo).

torsdag den 18. maj 2017

Be focused

Jeg har været med i et forsøg.
Universitetsforsøg over hele EU.
I Danmark var det Århus Universitet, der stod for forsøget.
Det hele handlede om at "være fokuseret" ...
Der var 5 workshops, og universitetet bestemte, hvilken workshop den enkelte deltager skulle være i.
De gav mig MAD.
Jeg kender ikke indholdet af de andre 4 workshops, men ved dog der var noget om bæredygtighed, genanvendelse osv.
I min workshop kunne man bl.a. lave daglige indberetninger om indtaget af grønsager, usunde snacks, kød, sukkerholdige drikkevarer osv
Det var også muligt at sætte mål i form af "spis mindre kød, usunde snacks, drik mindre sukkerholdige osv" eller "øg indtaget af grønsager, frugt mv".
Det har været KEDELIGT at deltage i forsøget for mig med de spisevaner jeg har.
Spiser sjældent slik, kage og aldrig kød. Sodavand er også ukendt land. Kaffe og te uden sukker.
Jeg satte dog et mål: 1200 gram grønsager og frugt om dagen. Det var ikke ret tit jeg nåede det mål. Min naturlige grænse ligger på ca. 7-900 gram i alt om dagen.
Jeg kan ellers godt lide at deltage i forsøg... så får jeg jo også styret min lyst til statistikken (en del af mit matematik-gen).
I dag kom to spørgeskemaer om hele forsøget, og de er udfyldt og sendt afsted.

onsdag den 17. maj 2017

Flov? og fortabelse

En tur på genbrugspladsen med de sidste sten fra mine stier i dag.
Min røde quilt synger på sidste vers hvad syningen angår.
Jeg skulle bruge quiltetråd, for jeg har besluttet mig for maskinquiltning.
Så et besøg i patchworkbutikken her i byen var nødvendigt.
Jeg var en anelse flov, for jeg har havearbejdstøj på, når jeg kører til genbrugspladsen.
Den flovhed gik dog hurtigt over, og jeg fik min quiltetråd.
Spurgte pænt om jeg lige måtte gå rundt og kigge/snuse.
Da jeg købte stoffet til min røde quilt for 5 år siden, var udvalget noget mindre end det er i dag.
Jeg fortabte mig totalt og fuldstændigt.
Så "vågnede" jeg og kiggede på specifikke farver.
Næste år bliver min datter 50, min svigersøn det samme lige et par dage ind i 2019, og midt i mellem de to dage har de sølvbryllup.
Hvad giver man mennesker, der har alt?
Selvfølgelig en quilt til hver.
Og det må så dække alle 3 begivenheder.
De ved det godt, for de skal selv vælge farver.

Jeg elsker Little Sue Bonnet som er på billedet herunder.
De to billeder er fra patchworkbutikkens udstillingsvinduer.


tirsdag den 16. maj 2017

En underlig nat

Mit soveværelse ligger på førstesal ud mod haven, og normalt er der mørkt og stille.
Min seng står under et af skråvinduerne, så jeg kan ligge og kigge stjerner, når det altså er stjerneklart.
I nat blev jeg vækket ved et tiden - hele soveværelset var oplyst.
Jeg satte mig forskrækket op og hen til terrassedørene for at undersøge, hvad pokker der foregik derude hvor der normalt er stille.
Der er langt til bagboerne.
Den ene har en skov, der grænser op til min matrikel.
Den anden har en stor mark.
På den mark har der været mange sjove ting: korn, kreaturer, væddeløbsbane for deres heste og sidenhen knallertbane for de unge mennesker.
Nu henligger marken bare med græs.
Jeg har været ude for at se om jeg kunne se hvad de dog havde lavet mellem kl. et og tre i NAT.
Jeg kan overhovedet ikke se, at der er sket noget som helst.
Måske har de bare slået græsset? Det så nemlig pænt nyslået ud.
Mærkværdigt var det i hvert fald.
Den tredje genbo, som jeg kun har fælles skelpæl med (selvom den står inde hos min nabo), er i gang med at fælde en hel masse træer på sin kæmpegrund og hegnet mellem bagboens og genboens marker, som består af megahøje mirabelletræer. Genboen skal nemlig udnytte hele sin mark til sine får.
Jeg tænkte om det måske var de to i forening, der havde gang i noget i nat. Det var det så ikke.

mandag den 15. maj 2017

Ny hobby

Jeg synes jeg trænger til en ny hobby, og har søgt inspiration rundt omkring.
Jeg er jo ingen læsehest, så at læse har sin begrænsning.
Jeg syr, strikker og hækler - og det har fyldt meget til nu. Jeg har lyst til, at det skal fylde lidt mindre.
Patchwork er også en hobby, og den dyrker jeg, når ånden er over mig - det sker i perioder.
Brevskrivningen fylder ikke så meget som tidligere.
Jeg er ved at afvikle mine samlinger af forskellig art. Der skal ikke være vildt meget for mine arvinger at skille sig af med.
Der er flere nye hobbier i spil:
scrapbooking - med glimt fra mit liv i form af ord (billeder er en sagablot her).
Tegne og akvarelmaling
Finde mit gode fotografiapparat frem og HUSKE at bruge det
Lære et nyt sprog - i så fald skal det være esperanto
Lære noget mere matematik
og endelig sudoku.

I første omgang blev det sudoku, det er godt at fylde pauserne mellem havearbejde ud med.
Jeg har løst de første to. Niveau: let.
Ønsket opstår, så kommer det hårde arbejde, og til sidst er man virtuous.
Når jeg drager ud i livet, vil jeg have en lillebitte blok og en blød blyant i lommen, og når der er en pause på gå- eller cykelturen - så kan jeg tegne det mit blik falder på.

lørdag den 13. maj 2017

Lån af ting - og mos.

En rod!! er gravet op - det tog en lille uge, for tålmodighed og kræfter slipper op indimellem.
Jeg klappede mig selv på skulderen, da jeg hev det sidste op.

Og den søde lille blågran er plantet.

Mosset i min glæsplæne har lystige tider.
Svigersønnen lånte mig sin mosfjerner - eller vertikalskærer som den også kaldes.
Det gik lystigt og nemt det meste af dagen i går.
Pause - og tid til en kop kaffe.
Da jeg vendte tilbage til maskinen, ville den overhovedet ikke starte.
Jeg forsøgte og forsøgte.
Uden held.

Så blev jeg sur og kørte hjemmefra.
På cykel.
Ned til strandkiosken og bestilte en stor soft-ice.

Og en tur ud at kigge på vandet.
Det blæste temmelig kraftigt, så jeg snuppede et par billeder - og kørte hjem igen.

Hjemme igen.
Ville maskinen nu starte? Nix.
Det kunne jo være "noget med strømmen", så jeg tog en lampe med ud til alle de lange ledninger, og der var lys i lampen. 
Altså ingen fejl der.
Maskinen blev kørt i garage.
Jeg har den ide og holdning, at når man låner noget af andre, skal de have det tilbage i samme stand.
Så markedet blev undersøgt, hvor jeg kunne få en nogenlunde tilsvarende maskine.
Jeg fandt en - hos Silvan.
Inden jeg nåede at komme afsted i dag med fliser til genbrugspladsen og en seddel til diverse indkøb samme sted.
Plantesække - mange - skulle med hjem. Et fuldstændig vildt billigt tilbud - 6 kr. pr. sæk.
Jeg skal bruge jorden fra sækkene til at dække over den tunge lerjord jeg henter nede på min høj - i de forhenværende flisegange. Der skal jo helst ikke være niveauforskel.
Inden jeg nåede at komme afsted - ringede afkommet 
FRA ULDFESTIVALEN I DET NORDJYSKE.
Jeg klagede min nød, og fik besked på at glemme alt om at købe en ny maskine.
Svigersønnen ringede kort efter og sagde det samme.
Og så fik jeg besked på at strø jernvitrol på - når det altså er vindstille!!
TAK.

onsdag den 10. maj 2017

Rhododendronnerne blomster så ganske vidunderligt. 

Lige i udkanten af mit store rhododendron bed har en taks slået rødder.
Den bliver gravet op og sat et andet sted i haven. 
Utroligt en farveforandring fra billedet herover til billedet nedenunder.
Det er den samme plante.


For mange mange år siden fældede vi en 20 meter høj birk, og dette er det sidste af roden.
Der er sikkert en masse rødder nede i jorden, jeg ikke kan se.
Men de går lige så stille sin opløsning i møde.

Puha, jeg får helt sved på panden ved at kigge på alle de 476 fliser jeg har taget op.
De skal "bare lige" køres til genbrugspladsen.
Jeg kan have 50 stykker ad gangen i min lille Panda.
Jeg var træt - meget træt - af at holde flisegangene rene for ukrudt.
Nu skal der blot køres lidt jord på og sås noget græs.
Pensionistvenligt.