onsdag den 28. september 2016

Selvhelbredende - og ploven

I søndags var min svigersøn og jeg på "hårdt" arbejde. Vi hentede flis ude på Køge Fælles Jord i hans trailer. Det hele blev læsset af i min fine stenfri forhave, og jeg skulle bare fordele det - og overskuddet går til baghaven og en sjat til den anden forhave.
Natten til mandag vågnede jeg i PANIK. Jeg kunne næsten ikke trække vejret. Det gjorde pokkers ondt nederst i ribbenene. Hurtig vejrtrækning kun i den øverste del af lungerne.... gør jo absolut intet godt for PANIK.
Jeg lagde mig - stadig i panik - ned på ryggen og gjorde mit allerbedste for at trække vejret helt ned i maven (det fuldendte yoga åndedræt). Det gik ikke ret godt.
Op at stå og gå. Noget at drikke. Ned at ligge - med samme resultat.
Endelig faldt mit åndedræt lidt til ro, og efter jeg satte musik på - faldt jeg endelig i søvn.
Mandag morgen er jo yogatid, og jeg blev ganske forpustet af nogle få øvelser.
Men jeg gennemførte hele programmet, og klappede mig selv på skulderen.
Mit abonnement hos LOOP har været i bero i 3 måneder pga alle mine projekter, og mandag var dagen, hvor jeg skulle starte igen med fitnesstræningen.
Op på cyklen og træning - kun en cirkel (=16 maskiner af 45 sekunder). Jeg kunne klare 3 ad gangen, så lød mit åndedræt, som jeg havde en eller anden lungesygdom af svær grad, og jeg var forpustet.
Tænke, tænke, tænke.
Hvad og hvorfor?
Det var da ganske enkelt. Jeg har indåndet støv fra det flis vi hentede. Og sikkert ganske inderligt, for jeg var træt ved den sidste hentning.
I går gik jeg ganske mange kilometer, og det har hjulpet på åndedrættet.
De sidste par dage har jeg været ganske meget opmærksom på mit åndedræt, og det gør ikke ondt i lungerne mere. Jeg hoster og har hostet meget.
Et par dråber japansk pebermynteolie er et godt middel til at skabe luft i åndedrættet, så de er hældt på nogle gange om dagen. (Det gode råd kommer fra min datter, som ved noget om lunger, ikke ret mange andre ved noget om).
I dag var jeg henne i LOOP igen, og det gik meget, meget bedre. 2x5 minutter i romaskinen  - ingen åndenød.
Det er alt sammen bevis nok for mig til at kroppen kan være selvhelbredende.
Samtidig har jeg praktiseret PLOVEN. Også godt for selvhelbredelsen.

1 kommentar:

  1. Hanne, ja, det var væmmeligt med den panik.
    Åndedrættet er en vigtig del af både selvhelbredelse og yoga. Kroppen kommer i fuldstændig ro, og tankerne bliver også derefter - rolige og behagelige.

    SvarSlet