fredag den 22. juli 2016

Ude og hjemme

For et par dage siden var jeg hos en veninde i hendes sommerhus.
Sikke en udsigt hun har -lige ud til Farøbroen.
Vi spiste en skøn frokost med havudsigt i dejligt sommervejr,
og så af sted til Stege markedsdag.
På vej derned.... da jeg nåede Næstved frakørslen, røde lamper i min bil.
Ind i nødsporet. Det var servostyringen, der var holdt op med at fungere.
Når der ikke er servostyring tilgængelig, er sådan en lille bil meget svær at dreje rattet på.
Da jeg nåede mit bestemmelsessted, kørte jeg over et lille hul i grusvejen, og så var bilen i orden igen og har været det siden.
Jeg har kontaktet værkstedet, der var et stort spørgsmålstegn, og sker det igen skal jeg selvfølgelig besøge dem, for så kan de sætte noget overvågning på, og måske spore fejlen.

Markedsdagen i Stege var ganske interessant. Møn er jo kendt for at tiltrække mange kunstnere.
Jofie, en meget farverig dame, havde lavet denne skrækkelige hat, som hun kaldte:
Kødædende hat, prøves på eget ansvar.
God humor.
Ganske morsom for en veggie som mig.

Stege er lige så charmerende som Køge med gamle huse og gårde.

Stokrosernes paradis hos Liza - en dygtig kunstner.
Hun havde mange interessante ting på hylderne i butikken, bl.a. Fixativ.
Endelig fik jeg fat i en dåse - så jeg kan fixere mine egne kultegninger.

Hjemme igen, og min egen "park" tager mere og mere form.
Buske flyttes og nedlægges, stubbe beskæres under jordhøjde - jeg er SÅ GLAD for min nye bajonetsav, den kan gøre noget ved stubbene.

Samtidig bliver terrassen renoveret, efter de to af siderne er nedlagt tidligere.
Jeg bander fælt over min egen elektriker, som nu er en engel. Han har lavet tingene godt og grundigt, så jeg gætter på, at han sidder på sin sky og griner af mit brokkeri over hans gode arbejde.
Kurt, hans gamle makker, har taget strømmen fra stikkontakten, så der er jo bare at fjerne den.
Muren på huset er repareret og maleren (mig) er i fuld gang med at male det hele.
Skønt at være pensionist og have god tid til tingene.

4 kommentarer:

  1. Din parkhave bliver bare så utrolig flot, og det fortjener du sandelig også, med alle de kræfter du lægger i projektet.

    Der ser ud til at være dejligt i Stege. Jeg elsker stokroser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, ja, det bliver godt, er jeg helt sikker på -med min park :-)
      Stege er en skøn by.

      Slet
  2. Underligt med bilen - netop sådanne periodiske fejl, værkstederne hader!
    Men godt med et godt marked - det er altid så hyggeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, vildt mærkeligt med bilen. Gode markeder er der langt imellem, det her var godt.

      Slet