søndag den 24. april 2016

"Tilgiv mig"

I går eftermiddags var jeg en tur i teatret med en veninde.
Vi besøgte Rialtoteatret i Smallegade på Frederiksberg.
De havde forestillingen "Tilgiv mig" på plakaten.
Rialtoteatret er "anneks" til Nørrebroteatret!!
Et hyggeligt lille teater med en foyer, hvor man straks føler sig velkommen.
Der er ca. 200 siddepladser og der var fyldt godt op.
Tilgiv mig har fire medvirkende: Annette Støvelbæk, Karen-Lise Mynster, Rikke Wølck og Elliott Crosset Hove.
Stykket er skrevet af Rikke Wølck.
Det handler selvfølgelig om tilgivelsens kunst, som kan være ganske svær i mange tilfælde.
Selve stykket fortæller om 2 søstre og en veninde og hendes søn. De beretter om forskellige episoder i deres fælles liv og hvor svært det er at tilgive nogle af disse episoder.
Heldigvis var der happy end, og de tilgiver hinanden.
Godt og velspillet - og meget nærværende, idet man er ganske tæt på skuespillerne.

Kilde: lånt fra Rialtoteatrets hjemmeside.



2 kommentarer:

  1. Det lyder rigtig skønt! Det er så dejligt at komme i teateret. Tilgivelse er en rigtig svær ting, og engang imellem kommer man i sit liv i situationer, hvor man bare må sige, at der er tilgivelse ikke mulig. I mit liv har jeg et par mennesker, jeg bare ikke kan tilgive, selvom jeg faktisk synes, at det er en helt central del af det kristne budskab.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, Der er meget hyggeligt på Rialtoteatret :-)
      Ja, tilgivelse kan være en svær ting. Det er vist en af kristendommens helt store budskaber.

      Slet