lørdag den 16. januar 2016

Statistik og mig

Jeg har altid elsket statistik.
På mit studie lærte vi: statistik er løgn, men der er en vis sandsynlighed.

Jeg er i gang med store oprydning her i hytten, og hvad deraf følger.

Mit afkom var ved at få et føl, bare fordi jeg fortalte hende hvor mange skuffer og hylder jeg har: 238 styks.

Jeg har helt styr på, hvor meget garn jeg har: nogle gram over 100 kilo!!
Jeg har også mange strikkepinde, MEN kun to hænder.

Lige i skrivende stund, hvor jeg befinder mig i systuen/hobbyrummet eller hvad jeg nu skal kalde det, siddende på min nyindrettede PC plads - tæt på printer, og med alt mit stof på gulvet, der er ved at blive godt og grundigt sorteret, kunne det være sjovt også at veje stoffet.
Der er lidt mere stof end garn: 102 kilo.
Symaskinerne står klar, når jeg altså får dem gravet fri fra stofbunkerne.

Jeg tror, at jeg vil gå en tur - Black vil blive begejstret for endnu en gåtur. Vi har godt af frisk luft. Mig mest, for at få klaret de små grå, og lidt fornyet energi til at sortere mere stof.

6 kommentarer:

  1. HOLDdaop. Jeg er altså nødt til at se det lager en dag! Jeg er i gang med et RK-tæppe, så det kan jeg nok bruge som undskyldning.
    Jeg ved ikke, hvor meget garn og stof jeg har, men jeg tror ikke, jeg er i nærheden af dig - og alligevel synes jeg, at jeg har så alt rigeligt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, du og John er altid velkomne, så du behøver absolut ingen undskyldning.
      Jeg har længe lavet statistik over garnforbrug, nu kommer stoffet også ind i statistikken. Det er sjovt for en statistikker.

      Slet
  2. Jeg har læst, at saltet ikke er godt for hundepoterne, og mine tanker gik til dig og Black. Nogle skriver, at man simpelthen kan købe nogle "sokker" til hunden, så man beskytter poterne, der ellers får revner.

    238 hylder... der er ikke noget at sige til, at du kan samle meget stof og garn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, nogle hundes poter tåler ikke saltet. Black har ingen problemer, måske fordi han mest går hvor der ikke er smidt salt.
      238 hylder - det er altså i hele hytttens rum :-)

      Slet
  3. 100 kg stof OG ditto garn! Det er altså meget at gå at gemme på ;-) Og meget at rydde op i. Men mon du ikke får det brugt en dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, det skal nok blive brugt. I "gamle" dage når jeg var i stof og stil købte jeg rigeligt, og senere mistede lysten til at sy til mig selv. Det kommer så børnene til glæde.
      Det skal nok blive brugt i de kommende år. Der går pænt meget til tæpper og poser, og de er ret hurtige at producere.
      Lidt langsommere går det med garnet, men det sker, der kommer noget garn med hjem til andre.

      Slet