lørdag den 12. december 2015

Udflugt

Et par veninder og jeg havde en aftale i går om at vi skulle i Ikea.
Vi ville være der lige så snart de åbnede - for at undgå at gå i gåsegang rundt i det store varehus.
Aftalen var, at vi skulle mødes i min indkørsel kl. 9.30.
De to veninder kommer sydfra.
Den første kom alene i sin bil præcis til tiden.
Har du ikke V. med?
Næh....
Jeg var så naiv, at jeg troede, at de havde aftalt, hvem der skulle være chauffør.
De havde de ikke.
Fat i telefonen og ringe til V.
Guuud, det har jeg glemt. Er der om 10 minutter.
Jeg må nok indrømme, at jeg er temmelig fascineret over hende. For det er ikke første gang hun har glemt en aftale. Det sker også at hun glemmer biografaftalerne. Så ringer vi efter hende, og 5 minutter efter er hun på pletten.
Det ville være så nemt at "aflyse", men ikke V. Hun kommer.
Og så får vi et stort smil ud af det.
Der var ikke ret mange i Ikea - det var jo julefrokostdag i går. Måske derfor?
Vi var bare glade for, at vi kunne gå rundt uden for meget mylder.
Vi fik ordnet vores indkøb og endte i cafeen til en kop kaffe og en kage.
Endelig er det lykkes for mig at få indkøbt rigelig LED pærer til alle mine lamper.
Jeg har stadig de gode gammeldags pærer på lager efter elektrikeren. De bliver skrottet nu, og jeg kan spare både på elregningen og CO2 udslippet.

8 kommentarer:

  1. Det er da godt, at I kan smile ad V - min tålmodighed over for den slags er nok ikke lige så stor :-)
    LED-pærer er godt - de holder evigt og er billige i drift, og heldigvis ikke ublu dyre i IKEA - hvor det er fint at være, når der ikke er for mange andre kunder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det kan jo ske, at man selv kommer for sent - af en eller anden årsag. Og det er og menneskeligt at glemme.
      Næ, jeg kan bestemt godt lide priserne i Ikea.

      Slet
  2. Jeg har det som Ellen; jeg ville heller ikke være så tålmodig overfor V, men det er godt, at I er det.

    Ikea kan faktisk være et ganske dejligt sted, når der bare ikke er for mange mennesker. Måske jeg også skulle overveje LED-pærer. Forleden opdagede jeg, at ingen af mine kertepærer i reolsystemet virker. Det er da for mærkeligt, hvis de alle sammen er gået på en gang. Jeg må have kigget på det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, tålmodighed er en dyd.
      Der er skønt i Ikea. Deres pærer er ovenikøbet blevet til bedst i test.

      Slet
  3. God idé at købe LED pærer til alle dine lamper i Ikea, Kisser. Jeg synes, I er meget tålmodige med V :-) Du kunne også sende en mail dagen inden med et "husk nu at ..."

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, tålmodighed er en dyd :-)

      Slet
  4. Godt at vide, at IKEA fører LED-pærer i rimelig pris. Det er altid godt, at man altid har noget på listen til et besøg i IKEA ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg kan kun give dig ret :-)

      Slet