tirsdag den 24. november 2015

Juleafslutning (julefrokost)

Jeg har været til julefrokost i dag. Eller rettere juleafslutning af 2. halvår 2015 hos nørklerne i Røde Kors.
Lise - formand for gruppen, og gammel nabo til Black hund - forestod hele seancen. Hun havde godt nok haft gang i  gryderne og stegepanderne.
God gammeldags julefrokost med sild og kødretter, ris a la mande og ost.
Tak, jeg blev mæt, for jeg kan altså godt spise fisk i særlige sjældne tilfælde. Og det var det i dag.
Men det meste af fiskefiletten og de andre sild gik ud fra min tallerken.
Det er SVÆRT at spise noget, der ikke smager mine smagsløg.
Vi raflede og det var ganske morsomt. Vi skulle alle medbringe en pakke til under 20 kr., og min pakke indeholdt 2 elida shampo. Ganske fint, for det er dem jeg bruger p.t.
I går skulle jeg have hentet mine nye briller hos brillemanden.  De var dog ikke færdige til den aftalte tid. Senere på dagen fik jeg en telefonbesked om at nu var de færdige.
En af veninderne ville også meget gerne gøre brug af brillemandens fine tilbud - som det jeg havde gjort brug af, så hun kørte mig ind til Køge og fik bestilt en tid, mens jeg fik udleveret mine briller.
Hun skulle bestille brillestel, og jeg valgte for hende. Ikke så meget pjat og tænken over hvilke briller, det skulle være.
Jeg kiggede og brugte intuitionen... HER.
Det  blev de to par, som blev noteret systemet.
Vi snakker jo ikke om 10.000 kr. pr par, men 195 kr. for 2 par samt en synsprøve.
 Næsten samme pris som man giver hos Tiger. 30 kr. pr. par.''
Sandelig jeg blev også kørt helt hjem.
Skønt med gode venner.
Resten af aftenen byder på sofahygge med strik til de små ude i verdenen.

6 kommentarer:

  1. Fantastisk med de der billige briller. Jeg går helt sikkert til Louis Nielsen næste gang. Det er sidste gang jeg har betalt 10.000 kr. for to par hos Synoptik. Hvad skal jeg fx med den glidende overgang?

    Det lyder som en rigtig hyggelig julefrokost også selvom der var lidt vel mange "døde dyr", som jeg plejede at kalde dem, da jeg selv var vegetar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, den glidende overgang kan jo være en fordel - for nogen.
      Det var en meget hyggeligt julefrokost - det er nogle humørbomber alle sammen.

      Slet
  2. Dejligt at I også har gjort brug af det fine brilletilbud! Når jeg hører, hvad nogle af mine venner giver for briller, fx 10.000 for et stel med glas, så ved jeg godt, hvad jeg foretrækker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, det er jo fuldstændig skørt at give så mange penge for briller. Specielt når optikeren foreslår synsprøver hvert andet år i vores alder...

      Slet
  3. Mine første "rigtige" briller er nu to år gamle, og jeg burde måske benytte mig af Louis Nielsens gode tilbud - jeg synes dog alligevel, at pengene kunne gå til mange andre ting. Den glidende overgang var hele ideen for mig for at få briller i sin tid, for jeg kan ikke læse uden briller, og når jeg handler, har jeg brug for at skifte mellem at se ud og se ned for at læse pris osv. Og jeg GIDER ikke længere det med brille af - brille på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, ganske forståeligt med at du ikke GIDER ... af og på hele tiden.
      Jeg bruger kun læsebriller, så når jeg skal læse varedeklarationer, må brillerne også på - i de fleste tilfælde kan jeg godt læse priserne.

      Slet