tirsdag den 18. august 2015

To skønne eftermiddage

I går eftermiddags "vovede" jeg det ene øje, og var på en længere tur med Black hund.
Normalt går vi 2-3 gange om dagen, sådan omkring en lille km pr gåtur.
Og det er passende for Blacks dårlige forben (han har vist gigt i den ene skulder), og lige tilpas så han slipper for at "halte".
Den længere gåtur var på ca. 2,5-3 km i slow-motion - der skal jo snuses og nifles.
Jeg synes jeg havde lyst til at komme ned at kigge til køerne og søen tæt herved. Vi kom derned og hjem igen - uden efterfølgende halten.
Succes - gåtur.
I dag har Black og jeg haft gæster til frokost, og vi spiller kort til fælleskasse.
For om lidt - altså i det nye år - skal vi til NICE sammen.
Så det er jo om at få spillet en masse penge til fælleskassen.
Det gjorde vi så.
Men først efter vi havde spist os godt mætte.
Menuen var sild, rejer og mørbradbøf (til kødspiserne) og salat.
Gæsterne havde en lækker kage med, og jeg havde også bagt skønne choko-cookies.
Brødet var mit hjemmebagte mørke rugbrød og lidt øko-brød fra et Supermarked.
Atter en skøn eftermiddag.
Uhm, det er skøn - og det bliver skønnere og skønnere for hver dag - at være pensionist, og have hele tiden til sin egen rådighed.
Det føles som ren luksus at have frokostgæster en helt almindelig dag i ugen - tidligere var vi jo henvist til aftenhygge eller week-end hygge.
Taknemmelighed er nøgleordet.

7 kommentarer:

  1. Det er nemlig så skønt at være pensionist og have hele dagen til sin rådighed - jeg forstår dig så godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, ja, vi har jo ydet vores til det gode samfund igennem mange gode arbejdsår (og en god arbejdsplads :-.) ). Tid til det hele som pensionist er skønt.

      Slet
  2. Jeg ELSKER også at være jobstoppet - tænker næsten hver dag på, hvor meget jeg nyder det liv, jeg har nu :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det føles som en gave. Ren nydelse hele døgnet :-)

      Slet
  3. Godt så, I tre "gamle" pensionister ;-) Det er jer velundt og du er vel nok flittig med bageriet og madlavning. Når jeg bliver pensionist, vil jeg ikke lave mad mere :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, TAK. Jeg er ved at udvikle mine kompetencer udi madlavningens kunst. Min Finn lavede jo mad... nu må jeg selv :-)

      Slet
  4. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet