onsdag den 21. januar 2015

Fødselsdag i foreningen - og EEN pille

Min økologiske forening - Køge økologiske fødevarefællesskab - har 2 års fødselsdag i dag.
Dagbladet og en af lokalsprøjterne kom på besøg, interviewede og tog fotos.
Det er en god forening, vi har.
Der sker så mange spændende ting. Foreningen i Næstved ville komme på besøg i dag og få nogle gode ideer.
Vores cafe er efterhånden blevet ret berømt. VI ER GODE TIL AT LAVE MAD.
I dag for første gang blev der serveret noget med kød. Køkkenpersonalet stegte bacon!!
Jeg VIL deltage i projekt folkejord. Uheldigvis lå det første møde en onsdag jeg havde vagt. Ligeledes med det næste møde.
Der er mange grupper man kan deltage i.
Jeg har ret mange kompetencer fra mit arbejdsliv, og ikke om jeg vil bruge en eneste af dem til glæde for fællesskabet. Jeg vil være med til at lave mad - madlavning var tidligere min søde ægtefælles gebet, og nu er det jo min egen helt alene opgave, hvis jeg altså skal have noget at spise.
Men det kan jo godt være, at jeg kommer til at rode mig ud i et eller andet, der kræver en kompetence fra arbejdslivet - med projekt folkejord.
Har da også mange gode erfaringer fra egen matrikel med al det jord, som jeg er og har været den lykkelige ejer af.
Lige inden jeg smuttede til fødselsdagsfest med dejlig kage og kaffe, var jeg forbi apoteket. Jeg skulle hente en "loppepille" til Black.
Sidste sommer kom der et nyt præparat på markedet - en pille mod lopper. Sådan en pille holder tre måneder.
Denne vinter er et rigtig godt loppeår, siger dyrlægen, så det er jo fint at pillen varer de næste tre måneder.
Når hunden får lopper, plejer han at få "noget hældt ud i nakken", som varer fire uger.
En recept til pillerne koster 139 kr.
EN PILLE KOSTER kun 242 kr.
Jeg var dybt chokeret.
Jamen, du skal se sådan på det, sagde apotekerdamen, at normalt koster sprøjterne 100 kr. pr. styk, og varer fire uger, så du sparer jo egt. penge. NEJ, for jeg skal også betale for recepten.
Det er første, sidste og eneste gang min Black får den pille!!!!

2 kommentarer:

  1. Det er da første gang jeg hører om, at en recept koster penge. Meget mystisk.

    Kan du kort fortælle, hvad "Projekt folkejord" går ud på?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, jeg må nok indrømme, at jeg er træt af pengemaskiner og grådighed.
      Du bliver lige nødt til at vente med at få mere at vide om projektet, for jeg ville hente noget information fra hjemmesiden, men "adgang nægtet" - indtil jeg lige kan få bekræftet kendeord og adgangskode.

      Slet