fredag den 1. august 2014

50 års jubilæum

I dag er det lige præcis 50 år siden jeg startede mit arbejdsliv i min læreplads.
Sammen med mig startede også to andre unge piger. Den ene af dem og jeg holder stadig sammen og ses sådan cirka en gang om måneden.
Så selvfølgelig skal det fejres, det specielle jubilæum.
Da vi havde 25 års og 40 års jubilæum, blev det også fejret. Vores mænd har været med til alle jubilæerne.
I dag skal vi 3 i Tivoli og spise i Færgekroen, bagefter skal vi have kaffe og jordbærkage et eller andet sted i den skønne have, og hvad der så sker vides ikke.
Vi spiller kort - et spil, der hedder røvhul - og putter penge i en fælles kasse. Vi bruger den fælles beholdning til dagen i dag, og i næste måned bruger vi resten til en tur til Mallorca for den ene og til Nice for os to andre.
Sådanne mærkedage får mig til at tænke på, hvor er tiden dog blevet af?

8 kommentarer:

  1. Tillykke - og hvor er det flot at du stadig ses med den ene en gang om måneden.
    Rigtig god Tivolitur! Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Madame. Det bliver hyggeligt. Klem

      Slet
  2. Hvor hyggeligt, at I stadig holder sammen :-) God fornøjelse i Tivoli.

    Er Black helt frisk igen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten: det var en skøn dag.
      Ja, Black er den gamle turbo Black igen, og som han spiser. Han havde tabt sig 3,5 kilo. Og han er vis ved at indhente dem igen.

      Slet
  3. Et forsinket tillykke, håber I havde en god dag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene. Det var en skøn dag.

      Slet
  4. Sikke en mærkedag, hvor er det dejligt, at I stadig holder sammen.

    Ja hvor bliver tiden dog af? Jeg forstår fx ikke, at jeg nu har boet i København i 34 år netop i dag. Jeg var 16 da jeg kom til byen, og den føltes stor og skræmmende. Siden er jeg kommet til at elske min by, og jeg flytter aldrig nogensinde til provinsen igen.

    Er Black blevet rigtig rask igen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne. Black er helt frisk igen.
      Hihi, jeg borde de første 22 år af mit liv i København først i udkanten senere midt i det hele, så flyttede vi til Køge, som jeg slet ikke kan forestille mid at flytte fra. Mine venner i byen vil gerne have mig derind, men jeg vil ikke flytte tilbage.

      Slet