tirsdag den 24. september 2013

Aftale med "en ond mand"

Den "onde" mand er tandlægen.
Jeg havde en aftale med tandlægen i dag.
Skulle have repareret nogle fyldninger.
Skal vi bedøve?
Jeg vil jo ikke stå tilbage for mit barn, der klarer alle tandlægebehandlinger (næsten) uden bedøvelse.
Og jeg er jo ikke meget for at hun håner mig, fordi jeg er en kylling/pivskid.
Så tandlægen begyndte at bore, og vi var lige forinden blevet enige om, at jeg skulle skære ansigt, hvis det peb for meget i tanden.
DET GJORDE DET.
Så jeg blev bedøvet, og efter fem minutter begyndte boret at snurre igen.
Jeg skar stadig ansigt.
Så der blev lagt en ny bedøvelse - samme sted - OG DET HJALP.
Det var åbenbart en vanskelig tandbehandling, for jeg lå der i stolen i næsten to timer.
Bedøvelsen var læææænge om at fortage sig.
Og jeg ville først have noget at spise, når mund og kæbe igen var tilbage til normale tilstande.
Da jeg kom ud fra tandlægen, var det min agt at køre til Køge Nord og Jysk og købe plissegardiner til et rum her i huset.
Det eneste, jeg kunne tænke på, var at komme hjem og sidde i solen på den indelukkede terrasse med en kop kaffe, for jeg var kommet til at ryste af kulde.
Der gik en time, så var jeg klar til at køre i Jysk. Denne gang i bil og med Black på bagsædet.
For vi ville til stranden og gå tur. Som sagt så gjort.

Inden jeg besøgte tandlægen, besøgte jeg lige hifi-klubben. For jeg ville have et multistik til mit anlæg, iPod og iPhone. Jeg forklarede, hvad det var jeg skulle bruge, og ekspedienten forklarede og viste mig, at jeg absolut ikke behøvede noget multistik.
Du skal bare gøre sådan her - og han hev sin egen iPhone frem.
Jeg har trådløst netværk, og anlægget er nu indstillet og jeg styrer min musik, som fylder en stor del af min hverdag, fra min iPhone.
Jeg var godt nok vigtig og stolt, da det hele fungerede.
UDEN AT SKULLE FINDE BRUGERVEJLEDNINGEN frem, og ikke mindst læse den.
Hands on er der også nogen, der kalder det.
Det går jeg ind for.

4 kommentarer:

  1. Uh det lyder som en træls omgang ved tandlægen. Dejligt at du kunne få hjælp til at løse det med stikket til anlægget mv. God aften til dig og Black. knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, det var virkelig træls hos tandlægen...
      God onsdag til Kenzo og dig. Knus

      Slet
  2. Hor er det smart, at du kan betjene musikken fra din iPhone! Her bruger vi ofte Spotyfi fra iPad'en. Fagre nye verden. Du minder mig om, at jeg snart skal til tandlægen ...
    Klem!

    SvarSlet
  3. Uha...det var dog en væmmelig tandlæge. Jeg forstår dine kvaler.
    Jeg har vist også et tandlægekort liggende et sted!

    SvarSlet