mandag den 22. april 2013

Montmartre

I går søndag blev veninden og jeg enige om at gå en tur i det parisiske forår. Vi ville ud til Montmartre - det er et must for os, når vi besøger Paris.
Vi bor tæt på Notre Dame kirken, så det er en tur på små 7 km.
Vi holdt små pauser undervejs - det er nødvendigt.
Vi nåede Montmartre og gik også op ad alle trapperne. Jeg gætter på 3-400 stykker fra den side af byen vi kom fra. Det er lige som Paris ligger på førstesal nogle steder.
Der var ekstremt mange mennesker i går, og senere fik jeg at vide at mine nevø og kæreste også havde været der, men vi mødte dog ikke hinanden.
En runde hos alle malerne hører også med til besøget, og et besøg i en te- og krydderurtebutik (de har også chokolade) gør det samme. Der kom lidt med hjem - te og krydderurter i fine dåser.
Vi var heldige at der var et ledigt bord lige midt blandt de malende kunstnere hos en af udendørsrestauranterne og bestilte en skøn omelet. Da vi havde fået spist og hvilet benene, var det tid til hjemturen. Vi fandt den nærmeste metro, og det går ret kvikt med at komme til bestemmelsesstederne.
Vi havde lige et par timer, inden omklædning til det fine tøj.
Vi skulle nemlig i Moulin Rouge i aftes. Der kommer et særskilt indlæg om det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar