tirsdag den 24. august 2010

Jammerdal

Jeg vil gerne have lov til at jamre mig - bare en lille smule. For jeg har været et kæmpefjols.
Efter blikkenslageren havde været på besøg, skulle vi ud på en herlig lang eftermiddagstur, og vandrer ned til et skønt naturområde ikke så langt herfra. Vi har været der mange, mange gange, og da vi træder ind på græsstierne, siger jeg højt - mest til mig selv, for Black er bedøvende ligeglad - at vi skal gå forsigtigt. Jeg ved lige præcis hvor hullerne i stierne er.
Det vidste jeg da også i dag, og på grund af et øjebliks uopmærksomhed med at se hvor jeg går, havner jeg lige i hullet, vrikker voldsomt om på venstre fod og ligger med snuden i græsset lige så lang jeg er (168 cm). Oj et brøl jeg kunne gi fra mig.
Der gik lidt tid inden jeg ku få mig samlet sammen til at få rejst mig.
Desværre var der andre hunde lige i nærheden, og så er det mega svært at få Blacks opmærksomhed. Det lykkes også efter et par gentagelser.
Det gjorde lidt ondt i foden, og jeg måtte gå meget langsomt hjem - humpende, og hvor havde jeg da bare ondt af mig selv. Det er bedre end at skælde mig selv ud!!!
Det normale raske trav var nedsat til ½ km i timen, og Black vendte sig mange gange undrende om imod mig. Det hjalp dog ikke på tempoet.
Nu er min fod bare blå og en lille smule hævet, og det gør bestemt ikke godt.
Så kan jeg måske snart lære det? at gå ordentligt?
Næ, det tror jeg nu ikke, for utallige gange har jeg haft forstuvede fødder.
Jeg ønsker mig lige nu og til foden er i orden igen, en bil med automatgear!!
Jeg kan godt køre bil, skal bare være lidt forsigtig med koblingen.
Det er synd for mig, er det ikke?

16 kommentarer:

  1. Holdte du den i vater, som du fik besked på?!!
    Skal du bruge hjælp, ved du jo, hvor du skal henvende dig...

    SvarSlet
  2. Åh stakkel da. Det gør så ondt, når man forstuver foden; jeg gjorde det flere gange, da jeg var ung. Men det er ret nemt at vride om, når man går på en ujævn skovvej.

    Jeg håber, at din fod snart bliver bedre. Det hjælper nok at tage den lidt med ro. Det med automatgear kan i øvrigt anbefales - jeg kører aldrig med andet... ;-)

    SvarSlet
  3. Stakkels dig!

    Du skal have foden højt op. Højere end hjertet! Sørg for det så meget ud kan i dag og is på! Det hjælper.

    God bedring.

    SvarSlet
  4. Åh din stakkel....Jo, det er bestemt synd for dig.
    Der er et gammelt ordsprog der siger "Af skade bliver man klog, men sjældent rig"....dem sender jeg hermed til dig *GG*
    God bedring med foden :O))

    SvarSlet
  5. Pusling: jeg skal nok gøre som du siger!

    SvarSlet
  6. Mia: det er bare med at se sig for!!!
    Ih, jeg har en veninde, der har en bil med automatgear, og det er en drøm at køre med.

    SvarSlet
  7. Megan: tak for de gode råd :-) Min sofa passer perfekt til formålet.

    SvarSlet
  8. Momsestrik: jeg vil udbygge ordsproget med... at man bliver da rig, men det er på erfaringer.
    Man skal så bare huske at bruge de indhøstede erfaringer...

    SvarSlet
  9. Jo, det er synd for dig, Kisser, rigtig meget endda! Jeg håber, du har et elastikbind at vikle om anklen - det plejer at støtte en forstuvet ankel rigtig godt.
    Go' bedring og varme klem!

    SvarSlet
  10. Madame: tusind tak. Har elastikbind på og humper (hulk).
    Varme klem

    SvarSlet
  11. Jeg ved lige, hvordan du har det, gjorde det samme i mandags. Jeg har foden höjt og det er blevet lidt bedre, men värst er tommeltotterne, så man ikke kan strikke!

    SvarSlet
  12. Samtal: jeg har ondt af dig. har du også slået hænderne?

    SvarSlet
  13. Et øjebliks uopmærksomhed kan koste dyrt Kisser, der må bare noget koldt om foden og så skal den bare holdes højt, jeg håber at du er glad for at læse, for det er godt for en fod der skal holdes højt, ellers må du jo blogge.
    God bedring.

    SvarSlet
  14. Michael: hjertelig velkommen til min blog. Det er godt at ligge på gulvet med fødderne oppe i sofaen :-)

    SvarSlet
  15. Jo DET er det! Jeg håber du snart kommer på 'fode' igen, så du og Black kan holde samme tempo.
    God bedring!

    SvarSlet
  16. Ditte: TAK, det er altid dejligt med medfølelse :-)

    SvarSlet