mandag den 30. august 2010

Første arbejdsdag

efter ferien gik for mit vedkommende godt. Det var godt at gense nærværende kolleger, og at jeg havde været savnet. Det er rigtig godt.
Det var meget mindre godt, at der var fyringsrunde, og mange er snart uden job. Overalt herskede en dum stemning. Ubehagelig. Det har afstedkommet arbejdsnedlæggelser.
På et splitsekund er livet ændret.

Da jeg kom hjem til Black, blev jeg hilst meget hjerteligt velkommen.
Så vi gik eftermiddags-aften-tur dobbelt så langt som vi plejer. I sol og regn.
Jeg havde min sommerbøllehat i lommen og den kom på - sammen med hætten på jakken - og jeg fik så mange smil fra andre fodgængere og cyklister, at det satte livsglæden 3 takker i vejret. Jeg har nok set sjov ud, jeg gider bare ikke have vådt hår - tøjet må gerne blive vådt.
Ha en fornøjelig mandag aften.
Tak for du læser med her.

8 kommentarer:

  1. Ja, sikke en mandag, Kisser - det er sørgeligt med alle dem, der har mistet deres job i dag.

    Dejligt at du får smilet frem med din bøllehat :-)
    Klem og en god aften til og og Black!

    SvarSlet
  2. Madame: ja, og denne gang ER det politikernes skyld.
    Sørgeligt er lige præcis ordet.
    Jeg håber, de kommer hurtigt videre.
    Tænk hvad en bøllehat kan gøre.
    Klem og god aften til dig :-)

    SvarSlet
  3. Lidt forfængelig har man lov til at være Kisser, en rigtig møgdag med alle de fyringer det skaber desværre disharmoni på en arbejdsplads, men det er dejligt at læse at du har bevaret dit gode humør.
    God aften.

    SvarSlet
  4. Michael: så sandt, så sandt - en rigtig møgdag var det.
    Disharmonien vil nok fortsætte en rum tid endnu.
    Jeg vil gøre mit allerbedste for at rette op på den.
    Hav en herlig dag.

    SvarSlet
  5. Uh ja, det var ikke rart at høre at der var fyringer.

    Vi bliver nødt til at tænke politik og sætte os ind i problemerne. Der skal findes en løsning på de problemer som VKO fejer ind under gulvtæpperne.

    Men derfor skal vi også huske at nyde det smukke vejr (også når det regner - det renser luften).

    SvarSlet
  6. Godt, at du har din dejlige hund og din bøllehat, så smilet kan komme lidt op igen efter sådan en dum dag... :-)

    SvarSlet
  7. Donald: nej, det var en dum dag.
    Det er nemlig godt med regn - i moderate mængder.

    SvarSlet
  8. Mia: det var nemlig godt - også for mine egne lattermuskler.

    SvarSlet