fredag den 30. juli 2010

SAVE BY THE BELL

er en skøn titel på en sang af BeeGees, som er en af mine absolut yndlinge (eller hedder det ynglinge???).
Melodien kom lige pludselig i Mylles Eldorado, og så kan det nok være at jeg fik krudt i rumpen. Alle døre og vinduer blev lukket - af hensyn til diverse naboer og dyr - og jeg sang med af karsken bælg (hvad det så end betyder?).
Jeg synger absolut ikke godt, men jeg er fantastisk til at synge højt.
Stakkels Black - han stod og stirrede på mig, som var jeg et væsen fra en anden planet.

torsdag den 29. juli 2010

Uhm!

Se lige her - og den smagte bare så godt.

onsdag den 28. juli 2010

Ferie

Arbejdsdagen for i dag er ved at gå på hæld.
Jeg kan læse rundt om i blogland, at mange er vendt tilbage fra ferie.
Jeg har NYDT feriefreden på vejene hele juli.
Om få dage venter 4 ugers ferie på mig.
GÆT hvem der GLÆDER sig?

mandag den 26. juli 2010

Stangtennis

Efter nogle dage med livet i langsomt tempo skulle der lidt mere action til.
Min lokale Netto havde tilbud på stangtennis til 25 kr., så det kom med hjem. For enden af snoren hænger der jo en tennisbold, så Black skulle lige lære, at det er min.
Han er en lærenem og dygtig hund, så et NEJ var tilstrækkeligt til at han går i en lang bue uden om.
Jeg er ikke så god til at ramme bolden, men jeg får mig nogle gode grin - over mig selv :)
Til gengæld er jeg god til at ramme Blacks tennisbolde med ketcheren.




torsdag den 22. juli 2010

Uhygge

I pausen i skuespillet vandrede jeg ind på museet for at se nærmere på sagerne.
Der var bl.a. sølvskatte - fundet i nyere tid. Nogle kæmpemønter - ret flotte.
Der var også noget andet, som bliver ved med at spøge i hovedet på mig.
Køge skarprettersværd!! og hele historien om en halshugning. Historien fortæller også om priser på de forskellige ting ved henrettelser.
Når sværdet havde været brugt, blev det sendt til København for slibning og oppudsning.
Centralisering allerede i 1600 tallet!!??
Det er et drabeligt våben. Og noget så uhyggeligt - eller mere historierne der knytter sig til det.
Uha - uff.

Lun aften i Køge

Tirsdag aften skulle jeg hen og se skuespil i Museumshaven. En herlig lun aften og et kig ud over Køge Torv, hvor cafeerne har indtaget Torvet til udeservering. Hyggeligt.


Spillemændene spillede lystig musik til "middagen". Det er muligt at medbringe egen fortæring et par timer før forestillingen.
Det lokale brygge Braunstein havde en udskænkningsbod. Jeg tvivler dog på, at tønden her var fyldt. Den kan rumme 2000 liter.

Sådan tæmmes en trold

Skuespil i det fri i Køge Museumshave opført af Køge Amatørscene.
I år var det "Sådan tæmmes en trold" frit efter Shakespeares "Kan trold tæmmes". Kedelflikkeren smides ud af kroen, for er man på kro, skal man købe.
De to søstre, deres far og bejlere.

Bejlerne driller den drukne kedelflikker, klæder ham i fine klæder og bilder ham ind, at han er greve.


En af bejlernes tjener skal iklædes dametøj, for han skal være grevinde.


"Balkonscene"

Dronningen, der under hele forestillingen sidder og ser fin ud og giver sit besyv med til sine undersåtter.
Et godt spillet stykke, og et helt fantastisk vejr. Vindstille og lunt.
Mågerne kom ind fra havnen og fløj af og til skrigende hen over scenen.

Museumshaven

I Køge Museumshave står dette skønne gamle træ.

Det kan nok fortælle en masse skønne og uhyggelige historier.

onsdag den 21. juli 2010

Bogen der blev væk

Jeg lånte Carl Honores bog Lev livet langsomt på biblio.
I adskillige dage har den været som sunket i jorden.
Jeg har ledt alle mulige steder efter den.
Lagt søgningen på lager....
Og det værste jeg kunne ikke se for mig, hvor jeg havde den sidst.
Jeg mente, at jeg havde siddet ude i haven og læst. Men så ville jeg da have taget bogen med mig ind - det mest logiske, ikke?
Men den lå på havestolen, og heldigvis for at det ikke har været regnvejr, for så skulle jeg bare købe en ny bog!
Bogen er ligeså fin, som da jeg hentede den på biblioteket. Og nu kan jeg få læst mere i den.

tirsdag den 20. juli 2010

Aftenbilleder



Jeg har fået ny telefon med et super brugervenligt camera. Her et par skud fra kl. 21.45 i går aftes.
Min have bugner af blomster. Dobbelte valmuer - af frø fra en veninde.

Perikon.


En kæmpe hortensia. Blomsterstandene er på størrelse med min hånd.


Roserne er helt fantastiske til at blomstre i år.

mandag den 19. juli 2010

Charme?

Min vej faldt forbi Frederikssund sygehus i dag, og denne charmerende gamle bil stod parkeret på parkeringspladsen. Den har gamle sorte nummerplader :)
Der var lige lagt rent tøj frem til patienterne, bl.a. disse under...... Det er vist en størrelse 48 og ganske ucharmerende til en størrelse 36!!!

søndag den 18. juli 2010

Godnat

Efter en tur på genbrugspladsen kom min bil helt af sig selv til at dreje ind hos Køge Caravan, der ligger lige overfor - for jeg skulle ind og se på deres "brand"udsalg.
Et styks ny drømmeseng med skærm mod solen kom med hjem - den gamle drømmeseng var gået til de evige drømmemarker - og jeg har fået en lang og dejlig lur udenfor her i eftermiddag.
Jeg elsker at sove udendørs.

Tomat

Lige der nede i tomatplanten er sæsonens første røde tomat her på matriklen.
Det bliver ren nydelse at spise den.

Nøddebuske

Sidste week-end synes jeg mine nøddebuske skulle beskæres. De er blevet voldsomt store.
Den ene side blev beskåret i min højde, og turen kom til topgrenene. Men så stoppede legen, for der er nødder på. Vinterforråd til egernerne. Det er jo en dødssynd at klippe dem af.
Så jeg har assymetriske nøddebuske - resten venter til foråret!

fredag den 16. juli 2010

Godt igen

Livet er godt igen, og jeg har åndet lettet op. Og kan nu blive lettere irritabel på at de fysiske ting ikke kan holde evigt.
Specielt, da jeg lige havde skrællet 12 store gulerødder, for jeg skulle have revne gulerødder med sukker og citronsaft. Ved nr. 3 gulerod knak - ja, jeg ved godt det hed knækkede - stangen i foodprocessoren, så jeg gik i gang med den hånddrevne river!!
Nu foodprocessor står på indkøbslisten. Den gamle var vel kun cirka 20-22 år!!

onsdag den 14. juli 2010

Ondt i livet

Jeg mente helt bestemt tidligere på dagen, at jeg skulle hjem og sidde i min have og læse Carl Honores bog Lev livet langsomt.
Men sådan skulle det ikke gå.
En gang imellem får man ondt i livet, og hvad gør man så?
Jeg gik en tur til Herfølge med Black, og midtvejs satte jeg mig i grøftekanten og skuede ud over markerne og det skønne danske landskab. Med i bagagen var en cola og en dunk vand til Black.
Der var mange biler der dyttede efter os og cyklister der klemtede med klokken, sagde hej og smilede over hele hovedet.
Det gav god og ny energi til at se de positive sider af livet. Alt er jo såre godt.
Så en god nats søvn venter en gang forude, så er jeg atter klar til morgendagens strabadser.

Så heldig

Madame har et indlæg om Lev livet langsomt af Carl Honore.
Den fristede mig, så jeg gik hen på min arbejdsplads bibliotek, og JAH, den var hjemme.
Så den er lånt med hjem, og jeg skal bare hjem og læse i dag - når jeg har gået en lang tur med Black. Så lang behøver den nu ikke være, for jeg har allerede gået 5 km til nu i dag.
Ih, hvor jeg glæder mig til at læse bogen.

tirsdag den 13. juli 2010

Skyndsom

Jeg må hellere skynde mig at skrive et par ord her på bloggen, for jeg har forbindelse lige nu med omverdenen. Min internetforbindelse har været noget ustabil i den senere tid.
Mit besøg hos lægen resulterede i antibiotika og medicin mod hævelsen OG et elastikbind langt op af benet. Bare for at modvirke blodpropper.
Den store røde plamage var betændelse, som næsten er væk nu. Hævelsen er også væk.
Elastikbindet er der stadig. Det er ret irriterende at have på, fordi jeg er blevet ANGREBET af myg!!
Jeg har dårligt blodomløb i benene (arv fra min mor og .... som tidligere ryger ØV), derfor er jeg åbenbart længe om at få sår til at hele.
Så jeg skal GÅ, GÅ og GÅ, det er den eneste medicin mod det dårlige blodomløb. Normalt går jeg ca. 5 km hver dag - det bliver nu længere. Jeg VED, at Black elsker det - for det går jo også ud over ham.
Det at gå får blodbanen til at danne nye små blodårer, når de andre er blokerede og der ikke er frit gennemløb.
I dag har jeg en fridag, for jeg skulle have været til Klint i Odsherred.
Men der er kommet noget på tværs, så jeg vil tilbringe dagen på Frederikssund sygehus.
Min bil skal også til service og karosserieftersyn (den bliver 2 år på søndag), så det kunne ikke udsættes. Heldigvis havde de en ledig bil jeg kunne leje.

fredag den 9. juli 2010

I dag

er den bedste dag i året.
Bare fordi - mit afkom har fødselsdag.
Jeg skal til fødselsdag.
STORT til lykke til puslingen min. Hun hedder stadig pusling, selvom hun er meget voksen. Fnis

Møn

I går var jeg en tur på Møn for at besøge en veninde og hendes mand i deres sommerhus.
Jeg har jo en svaghed for broer, og her er det Mønbroen. En ældre udgave af en bro.
Et par billeder fra Stege.

Et meget yndet postkortmotiv.


Min venindes mand have lige fået ny el-cykel og den skulle indvies. Han var ude på mange ture i løbet af dagen og vældig glad for sin nye cykel.

Black var med, og han var meget træt hund, da vi kørte hjem sent i går aftes.

Skadet

For et par uger siden skulle jeg slå græs. Samtidig med at jeg holder gang i slåmaskinen, skal jeg flytte havebænken. Den "smutter", og jeg bliver "ramt" af det ene havebænksben.
Blodet "flød" og jeg tænkte ikke mere over det.
Men nu 2 uger efter er der rundt om såret en stor rød plamage og længere nede er anklen godt hævet. Det gør ikke ondt, men en hævet ankel er generende.
En af mine kolleger mente at jeg burde konsultere min læge, så "det ikke går dig ligesom Niels". Niels har sukkersyge og hans sår vil ikke hele, så han skal højst tænkeligt have kappet den ene fod af! Stakkels mand.
Så galt tror jeg nu ikke det går med mig.
Men jeg skal hen til lægen her i formiddag!

onsdag den 7. juli 2010

Hyldeblomster

Jeg har været ude at plukke hyldeblomster og lavet første portion hyldeblomstsaft. Og 2 portioner mere ligger i fryseren - klar til at blive lavet med sukker og citron.
Jeg har brugt farin og sukker til førse portion. Lige en anelse for sød for mine smagsløg, så i de næste vil jeg kun bruge almindelig sukker og mindre end opskriften foreskriver.
Det har smag af sommer og sol :)

Sushi

Jeg fik en invitation til en sushi middag i fødselsdagsgave. Så i tirsdags spiste jeg sushi for første gang. Det smagte da godt, jeg tror ikke, at det kan blive en livret.
Flot og farverigt er det i hvert fald.




Kenzo

Han er bare skøn.
Kenzo kan ikke høre. Meeeen, han kan godt kalde. Mjaaaauw. For han ville ville kløes på maven og bag øret.



Smart tingest

Se lige denne smarte tingest til tomat og agurkeplanter.
Et styk plade med hjul, en kasse, et par lægter - jord og nogle planter - søm og hammer og vupti, man har et kørende "gartneri", man kan flytte efter solen.

Flyve fra reden

Sidste week-end om lørdagen kunne jeg næsten ikke være på min sædvanlige plads i haven, fordi de fugleungerne var meget krævende. Og de "skræppede" op hele tiden mens moderen var ude at hente mad. Dagen derpå var der meget stille, for de små var flyvefærdige og forlod reden.

mandag den 5. juli 2010

Til salg for 1 kr.

Black er til salg for en krone i dag.
Vi har lige været ved stranden for at soppe, og det vrimlede med hunde.
Black elsker andre hunde, men han skal HØRE, når jeg siger at han skal gå på plads og blive der.
Nej, den egoist skal nok selv bestemme. Og han har kræfter som bare pokker.
Så han fik mange FØJ på turen.
Og han kom ikke til at hilse på andre hunde - NÅ.

søndag den 4. juli 2010

Doven

Hvor er det dog dejligt at være doven.
Alle døre og vinduer står åbne i denne aftentime. Det er noget af det bedste, der findes: vindstille vejr og lunt alle vegne.
Det halve af Danmark holder ferie. Min ferie ligger langt ude i fremtiden. Den kommer, når det meste af Denmark er på arbejde igen.
Jeg holder ferie i august, og det har jeg gjort lige siden min datter gik ud af skolen.
Det er en stor fornøjelse at køre på arbejde uden de sædvanlige køer på motorvejen, så det er lidt som at holde ferie. Der er også fredeligt på jobbet. Alle holder jo ferie.
Black og jeg er lige kommet hjem fra en strandtur. Vi sopper. Selvom Black er labber, er han absolut ikke en vandhund. Det er jeg heller ikke. Jeg ville ØNSKE, at jeg var. Stor respekt for vandet - det har jeg i hvert fald. Jeg har gået til svømning så mange gange, og må nok indse, at jeg aldrig nogen sinde i dette liv lærer at blive vandhund. Jeg lider af stor vandskræk.
Men jeg lider af noget andet: lattermild.
I fredags var jeg med min datter og svigersøn i Cirkusrevyen, og jeg fik sandelig rørt lattermusklerne.
For ikke ret længe siden var jeg i Moulin Rouge i Paris og se et fantastisk show. Cirkusrevyen og Moulin Rouge kan absolut ikke sammenlignes - det er 2 vidt forskellige ting.
Cirkusrevyen kommer dog ind på en fin førsteplads i mit univers - for jeg kunne grine. Dejligt livsbekræftende.

lørdag den 3. juli 2010

Dagens fotos

Der er kun lidt forskel på disse to blomster. MEN den ene er en "rigtig" rose og den anden er en bonderose.


fredag den 2. juli 2010

Paris X



Champs Elysees kunne også byde på butikker med mange af de dyre bilmærker. Jeg ku da godt tænke mig bare en lille tur i sådan en.

Det er en kilde til undren, hvordan pokker de dog har fået den bil op at hænge på væggen.

Igen en sikkerhedsvagt uden for butikken!!

Det undrer mig også med al den sikkerhed. Hvad er de bange for?

Paris IX

Louis Vuitton har adresse på Champs Elysees og selvfølgelig skulle vi ind og se hvad de kunne byde på. Det er ganske forbudt at fotografere derinde!!


Der er fyldt godt op med sikkerhedsfolk. Og det er fuldstændig vanvittigt med de priser de holder sig.
Produkterne er ikke en gang kønne - efter min smag.



Paris VIII

C hamps Elyssees er baren en kæmpe oplevelse. Her et kig ud gennem den gamle triumfbue - den nye er et sted ude i horisonten.



Cartier. En verdensberømt butik. Vi oplevede noget "sjovt". En ældre velklædt HERRE gik ind i butikken. Han havde følgeskab af en yngre mand iført shorts. Han blev nægtet adgang. Den ældre herre pegede på ham og sagde åbenbart, at den yngre var i selskab med ham. Den yngre fik kun lov til lige at komme indenfor døren, og der havde han bare at blive stående.
Er det lige at gå over grænsen for snobberi?