mandag den 8. marts 2010

Hund med halstørklæde

Jeg har altid haft en skør ide med at "klæde mine hunde ud", hvis jeg har haft en gammel T-shirt eller lignende.
Black er blevet udstyret med et ældgammelt halstørklæde. Han synes åbenbart det er sjovt, for han tager en af enderne i munden og drøner rundt. Det sker at der bliver pakket en minifrikadelle ind i det!!! Vi "nåede" en gåtur i går formiddags inden min lillebror og niece kom.
Det kan nok være, at jeg skulle teste min hukommelse udi matematikkens verden.
Det lykkedes at løse en andengradsligning. Og da jeg sagde: diskriminanten, lyste min nieces ansigt som en sol, for det var et ord hun genkendte.
Ved fælles hjælp lykkedes det at løse et par opgaver mere.
Desværre måtte jeg give fortabt på en opgave.
Lillebror havde nybagte boller med - ahhh.

7 kommentarer:

  1. Det er flot, at du kan grave din gamle viden frem.
    Jeg er matematisk student, men da jeg i sin tid skulle hjælpe min datter, da hun gik i gymnasiet, kneb det en del med hukommelsen, selv om hun var sproglig og dermed havde matematik på et meget lavere niveau...
    If you don't use it, you'll lose it.
    På den anden side husker jeg mange underlige ting både fra folkeskolen og gymnasiet, så det er skam ikke glemt altsammen :-)

    SvarSlet
  2. Jeg synes også, det er flot, at du kan huske den gamle viden, Kisser - det er jeg sikker på, at jeg ikke ville kunne. Og det giver jo et herligt fællesskab at kunne hjælpe den yngre generation.

    Ha' en skøn tirsdag!

    SvarSlet
  3. Ellen: ja, jeg blev så glad over at kunne hjælpe.
    Og ja, det kan være det mest underlige der ind imellem kan dukke op.

    SvarSlet
  4. Madame: åh ja, som vi havde det hyggeligt alle 3 rundt om spisebordet.
    Ha en herlig tirsdag :-)

    SvarSlet
  5. Jeg kan kun tilslutte mig: flot at du kan huske din 'børnelærdom'. Selv om jeg var temmelig god til matematik engang (men dog aldrig har brugt det efter hf), så er det snart mange år siden, at jeg har været en effektiv hjælper for min datter. Og nu hvor hun er nået til 2.g halter jeg langt bagefter ;-)

    SvarSlet
  6. Tak, Bente.
    Det er lidt ærgerligt at vi ikke husker så godt, men som Ellen skriver, if you don't use it, you'll loose it.

    SvarSlet
  7. Blackman nifler ude i haven - herligt billede.

    SvarSlet