onsdag den 25. marts 2009

Hovsa

I morges skulle jeg ind på tanken, ellers kunne jeg ikke komme på arbejde, fordi benzinmåleren var på nulpunktet.
Der holdt mange biler, men jeg så lige, at jeg kunne vende min bil og bakke ind. Troede jeg. Der var en, der synes, at der lige var plads til ham, så han snuppede pladsen!! Nå, jeg vendte så min bil igen og ventede til der blev en ledig plads.
Da jeg skulle ind for at betale, stiller jeg mig pænt op i køen bag manden, der var hurtigere end mig. Han træder et par skridt tilbage - uvist af hvilken årsag, for han skulle bare hen til dankortautomaten - og træder mig noget så eftertrykkeligt over tæerne.
Undskyld, lød det.
Alt forladt!!
Da vi sidder i bilerne, er det åbenbart for besværligt at bakke, så han kan lige snige sig igennem den foranholdende bil i hans kø og min bil, som holder ved siden af hans. Der kunne dårligt være et stykke papir imellem hans og min bil, og heldigvis skete der ikke noget, for så var jeg også blevet "aggressiv".
Det kan være svært at have travlt.

2 kommentarer:

  1. En måske lidt irriterende mandsperson eller hvad??? Kan nogle gange bliver ophidset over sådanne personer....

    SvarSlet
  2. Han burde skamme sig.
    Håber alligevel at du får en god dag.

    SvarSlet