Det ER stadig sommer. Når det er vindstille, det er 14 grader ude, solen er stadig på himlen - omend noget lavt her sidst på eftermiddagen, er forårsfornemmelserne helt klare og kriblende inde i maven. Så er der kun et at gøre - ud i vores skønne natur. Græsplænen fik en tur med slåmaskinen og jeg mener virkelig, at jeg håber det er sidste gang i år. Hunden står helt stille inde ved terrassen og holder øje med mig, for det er noget farligt noget jeg er i gang med. Jeg ved, at jeg er så heldig at finde en bold eller 2 ude på plænen, som jeg putter i lommen, og som jeg kan lokke Blackmanden ud med. Det er dejligt at være hund og spæne af sted efter en bold, og bagefter lede efter et par frikadeller. Godt at bruge sin snuser.
Det allerbedste sådan en lun eftermiddag er at få sin sele til sikkerhedsselen og komme med ud at køre. Vi skulle ud at købe julegaver (hi-hi, siger ikke hvad det er), og bagefter trak den vidunderlige lange strand lige ved siden af lystbådehavnen. Og vi var så heldige, at der ikke var et menneske eller en hund på hele stranden, så Black blev frigjort af sin line og det gik over stok og sten, mens jeg slentrede stille og roligt i vandkanten. Tjah, vandkant er så meget sagt, for der er nogle meter med tang, der er skyllet ind.
Sådan en vandretur er godt for sjælen.
Når aftensmåltidet er fortæret, trækker sofaen og strikketøjet - de fine Eskimo sokker.
Jeg går stadig uden strømper. Plejer først at trække dem på omkring 1. november. Det kommer nok også til at holde stik i år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar